Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
Awurade, wo mu na maguan ahintaw; mma mʼanim ngu ase da.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
Wo trenee no nti, yi me na gye me; tie me na gye me nkwa.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Yɛ me nkwagye botan, faako a metumi akɔ daa; hyɛ ma wommegye me nkwa, na wone me botan ne mʼabandennen.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Me Nyankopɔn, gye me fi amumɔyɛfo nsam, gye me fi nnebɔneyɛfo ne atirimɔdenfo nsam.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
Na woayɛ mʼanidaso, Asafo Awurade, mʼahotoso fi me mmabun bere mu.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Mede me ho ato wo so fi awo mu; wo na wuyii me fii me na yafunu mu. Mɛkamfo wo daa.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
Mayɛ nsɛnkyerɛnne ama bebree, nanso wo ne me guankɔbea dennen.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Wo nkamfo ahyɛ mʼanom ma, mekamfo wʼanuonyam da mu nyinaa.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Ntow me nkyene bere a mabɔ akwakoraa; mʼahoɔden sa wɔ me mu a, nnyaw me.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
Efisɛ mʼatamfo kasa tia me wɔn a wɔtwɛn sɛ wobekum me no bɔ mu pam me ti so.
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
Wɔka se, “Onyankopɔn agyaw no mu; momma yentiw no na yɛnkyere no, na obiara nni hɔ a obegye no.”
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
Me Nyankopɔn, mfi me nkyɛn nkɔ akyiri; Onyankopɔn, yɛ ntɛm bɛboa me.
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Ma wɔn a wɔbɔ me sobo no nsɛe wɔ animguase mu; wɔn a wɔpɛ sɛ wopira me no ma ahohora ne animguase nkata wɔn so.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
Nanso me de, menya anidaso daa; mɛkɔ so akamfo wo.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
Mɛka wo trenee ho asɛm, ne wo nkwagye da mu nyinaa, nanso minnim ano.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
Otumfo Awurade, mɛba abɛpae mu aka wo nnwuma akɛse no; mɛpae mu aka wo trenee, wo nko ara de no, akyerɛ.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
Onyankopɔn, efi me mmabun bere na wokyerɛkyerɛɛ me, na ebesi nnɛ yi meka wʼanwonwade a woayɛ kyerɛ.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Mpo sɛ mebɔ akwakoraa na mifuw dwen a, Onyankopɔn, nnyaw me, kosi sɛ mɛka wo tumi ho asɛm akyerɛ nkyirimma, ne wo kɛseyɛ akyerɛ wɔn a wɔbɛba nyinaa.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Onyankopɔn, wo trenee du ɔsorosoro, wo a woayɛ nneɛma akɛse. Onyankopɔn, hena na ɔte sɛ wo?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Mmom woama mahu ɔhaw bebree a ɛyɛ yaw; nanso wobɛma me nkwa bio; na wubeyi me bio, afi asase yam.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Wobɛhyɛ me anuonyam bebree na woakyekye me werɛ bio.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
Mede sanku bɛkamfo wo me Nyankopɔn, wo trenee nti mɛto wʼayeyi dwom wɔ sankuten so, Israel Kronkronni.
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
Mʼanofafa de anigye bɛteɛ mu bere a meto dwom kamfo wo, me a woagye me no.
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
Me tɛkrɛma bɛka wo trenee nnwuma da mu nyinaa, efisɛ wɔn a wɔpɛ sɛ wɔhaw me no kɔ animguase ne basaayɛ mu.
