Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

En ti, oh SEÑOR, he esperado; no sea yo confundido para siempre.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Hazme escapar, y líbrame en tu justicia; inclina tu oído hacia mí y sálvame.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Seme por peña de fortaleza, adonde recurra yo continuamente; has mandado que yo sea salvo; porque tú eres mi roca, y mi castillo.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Dios mío, líbrame de la mano del impío, de la mano del perverso y violento.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Porque tú eres mi esperanza, Señor DIOS; seguridad mía desde mi juventud.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Por ti he sido sustentado desde el vientre; de las entrañas de mi madre tú fuiste el que me sacaste; de ti ha sido siempre mi alabanza.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Como prodigio he sido a muchos, y tú mi refugio fuerte.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Sea llena mi boca de tu alabanza, de tu gloria todo el día.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

No me deseches en el tiempo de la vejez; cuando mi fuerza se acabare, no me desampares.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Porque mis enemigos han tratado de mí; y los que acechan mi alma, consultaron juntamente.

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Diciendo: Dios lo ha dejado; perseguid y tomadle, porque no hay quien le libre.

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

Oh Dios, no te alejes de mí; Dios mío, acude pronto a mi socorro.

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Sean avergonzados, perezcan los adversarios de mi alma; sean cubiertos de vergüenza y de confusión los que buscan mi mal.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Mas yo siempre esperaré, y añadiré sobre toda tu alabanza.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Mi boca publicará tu justicia y tu salud todo el día, aunque no sé el número de ellas.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Iré en la valentía del Señor DIOS; haré memoria de tu justicia, de la tuya solamente.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

Oh Dios, me enseñaste desde mi juventud y hasta ahora; manifestaré tus maravillas.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Y aun hasta la vejez y las canas; oh Dios, no me desampares; hasta que denuncie tu brazo a la posteridad; tus valentías a todos los que han de venir.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Y tu justicia, oh Dios, hasta lo excelso; porque has hecho grandes cosas; Oh Dios, ¿quién como tú?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Tú, que me has hecho ver muchas angustias y males; volverás y me darás vida, y de los abismos de la tierra volverás a levantarme.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Aumentarás mi grandeza, y volverás a consolarme.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Asimismo yo te alabaré con instrumento de salterio, oh Dios mío; tu verdad cantaré yo a ti en el arpa, oh Santo de Israel.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Mis labios se alegrarán cuando cantare alabanzas a ti; y mi alma, a la cual redimiste.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Asimismo mi lengua hablará también de tu justicia cada día; por cuanto fueron avergonzados, porque fueron confundidos los que mi mal procuraban.