Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

Oh Yavé, en Ti me refugié. No sea yo avergonzado jamás.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

¡Líbrame en tu justicia y rescátame! ¡Inclina a mí tu oído y sálvame!

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sé Roca de habitación para mí A la cual yo acuda continuamente. Tú diste mandamiento para salvarme, Porque Tú eres mi Roca y mi Fortaleza.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Oh mi ʼElohim, rescátame de la mano del perverso, De la mano del hombre malhechor y violento.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Porque Tú, oh ʼAdonay Yavé, eres mi Esperanza, Mi Confianza desde mi juventud.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Por Ti fui sustentado desde mi nacimiento. Tú eres Quien me sacó del vientre de mi madre. Mi alabanza es para Ti continuamente.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Fui asombro para muchos, Porque Tú eres mi fuerte Refugio.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Llena está mi boca de tu alabanza, Y de tu gloria todo el día.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

No me deseches en el tiempo de la vejez, Ni me desampares cuando se agote mi fuerza.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Porque mis enemigos hablaron contra mí, Y los que acechan mi vida consultaron

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Y dijeron: ʼElohim lo desamparó. ¡Persíganlo y agárrenlo, pues no hay quien lo libre!

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

¡Oh ʼElohim, no te alejes de mí! ¡Oh mi ʼElohim, apresúrate a socorrerme!

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Sean avergonzados y consumidos los adversarios de mi vida. Sean cubiertos de vergüenza y confusión los que procuran hacerme daño.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

En cuanto a mí, esperaré continuamente, Y te alabaré aun más y más.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Mi boca proclamará tu justicia y tu salvación todo el día, Aunque no sepa sus límites.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Iré a los poderosos hechos de ʼAdonay Yavé. Mencionaré tu justicia, la tuya sola.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

Tú, ʼElohim, me enseñaste desde mi juventud, Y aún declaro tus maravillosos hechos.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Y aun en la vejez y las canas no me desampares, oh ʼElohim, Hasta que proclame tu fuerza a esta generación, Tu poder a todos los que vienen.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Porque tu justicia, oh ʼElohim, llega hasta los cielos. Tú has hecho grandes cosas. ¿Quién como Tú, oh ʼElohim?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Tú Quien me mostraste muchas angustias y calamidades, Volverás a darme vida, Y volverás a levantarme de las profundidades de la tierra.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Que Tú aumentes mi grandeza Y vuelvas a consolarme.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

También te alabaré con el salterio, A causa de tu verdad, oh ʼElohim mío, Te cantaré salmos con el arpa, ¡oh Santo de Israel!

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Mis labios se alegrarán de gozo cuando te cante salmos, Y mi alma, que Tú redimiste.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Mi boca también susurrará todo el día tu justicia, Porque fueron avergonzados y humillados Los que buscan mi calamidad.