Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

En ti, Yahvé, me refugio. Nunca dejes que me decepcione.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Líbrame con tu justicia y rescátame. Vuelve tu oído hacia mí, y sálvame.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sé para mí una roca de refugio a la que pueda acudir siempre. Da la orden de salvarme, porque tú eres mi roca y mi fortaleza.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Rescátame, Dios mío, de la mano de los malvados, de la mano del hombre injusto y cruel.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Porque tú eres mi esperanza, Señor Yahvé, mi confianza desde mi juventud.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

He confiado en ti desde el vientre materno. Tú eres el que me sacó del vientre de mi madre. Siempre te alabaré.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Soy una maravilla para muchos, pero tú eres mi fuerte refugio.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Mi boca se llenará de tus alabanzas, con su honor durante todo el día.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

No me rechaces en mi vejez. No me abandones cuando me fallen las fuerzas.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Porque mis enemigos hablan de mí. Los que velan por mi alma conspiran juntos,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

diciendo: “Dios lo ha abandonado. Perseguidlo y cogedlo, porque nadie lo rescatará”.

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

Dios, no te alejes de mí. Dios mío, date prisa en ayudarme.

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Que mis acusadores queden decepcionados y consumidos. Que se cubran de ignominia y escarnio los que quieran perjudicarme.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Pero siempre tendré esperanza, y se sumará a todos sus elogios.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Mi boca hablará de tu justicia, y de tu salvación todo el día, aunque no conozco su medida completa.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Vendré con los actos poderosos del Señor Yahvé. Haré mención de tu justicia, incluso de la tuya solamente.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

Dios, me has enseñado desde mi juventud. Hasta ahora, he declarado tus obras maravillosas.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Sí, aunque sea viejo y canoso, Dios, no me abandones, hasta que haya declarado tu fuerza a la siguiente generación, tu poderío a todos los que han de venir.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Dios, tu justicia también llega a los cielos. Has hecho grandes cosas. Dios, ¿quién es como tú?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Tú, que nos has mostrado muchos y amargos problemas, me dejarás vivir. Nos harás salir de las profundidades de la tierra.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Aumenta mi honor y reconfortarme de nuevo.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

También te alabaré con el arpa por tu fidelidad, Dios mío. Te canto alabanzas con la lira, Santo de Israel.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

¡Mis labios gritarán de alegría! Mi alma, que has redimido, te canta alabanzas.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Mi lengua también hablará de tu justicia todo el día, porque están decepcionados y confundidos, que quieren hacerme daño.