Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

En Ti, Yahvé, me refugio, no me vea nunca confundido.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Líbrame por obra de tu justicia y sácame del peligro; inclina a mí tu oído y sálvame.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sé para mí la roca que me acoja, el baluarte seguro en que me salves, porque mi roca y mi alcázar eres Tú.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Líbrame, Dios mío, de las manos del inicuo, de las garras del impío y del opresor,

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

porque Tú, Señor, eres mi esperanza; Tú, Yahvé, el objeto de mi confianza desde mi niñez.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

En Ti he descansado desde el seno materno, desde el vientre de mi madre Tú eres mi protector; mi esperanza ha estado siempre en Ti.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

A muchos he aparecido como un portento, porque Tú eras mi poderoso auxiliador.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Llénese mi boca de tus alabanzas y de tu gloria todo el día.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

No me deseches en el tiempo de la vejez; cuando me falten las fuerzas no me desampares;

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

pues ya hablan de mí mis enemigos, y espiándome se conciertan a una,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

y dicen: “Dios lo ha abandonado; perseguidle y prendedle, pues no hay quien lo libre.”

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

Oh Dios, no quieras alejarte de mí; Dios mío, apresúrate a socorrerme.

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Sean confundidos y aniquilados los que atentan contra mi vida; cúbranse de afrenta y rubor los que buscan mi daño.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Mas yo siempre esperaré, y te añadiré alabanzas cada día.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Mi boca anunciará, sin cesar, tu justicia y tus favores, bien que no conozco su medida.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Entraré a hablar de las gestas divinas; de Ti solo, oh Yahvé, proclamaré la justicia.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

Desde mi mocedad me has enseñado Tú, oh Dios, y hasta el presente voy predicando tus maravillas.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

En mi vejez y decrepitud no quieras tampoco desampararme, Dios mío, hasta que manifieste tu brazo a esta generación, tu poder a todas las venideras,

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

y tu justicia, oh Dios, que toca los cielos. En tan grandes cosas como hiciste, Dios ¿quién es como Tú?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Con muchas y acerbas tribulaciones me probaste, mas volviste a darme la vida, y de nuevo me sacarás de los abismos de la tierra.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Multiplicarás tu magnificencia y continuarás consolándome.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Y yo, Dios mío, alabaré con salmos tu fidelidad; te cantaré con la cítara, oh Santo de Israel.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Y cuando te cante, de gozo temblarán mis labios, y mi alma que Tú redimiste.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Mi lengua hablará todo el día de tu justicia, porque han quedado confundidos y avergonzados cuantos buscaban mi mal.