Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
Ko koe taku e whakawhirinaki ai, e Ihowa: kei whakama ahau ake ake.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
Whakaorangia ahau, i runga i tou tika, kia mawhiti ano ahau: tahuri mai tou taringa ki ahau, whakaorangia hoki ahau.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Kia ai koe hei teko e noho ai ahau, hei hokihokinga tonutanga atu moku: kua kiia iho ahau e koe kia whakaorangia: ko koe nei hoki toku kohatu, toku pourewa.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Whakaorangia ahau, e toku Atua, i te ringa o te tangata kino, i te ringa o te whanoke, o te nanakia.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
Ko koe nei hoki, e te Ariki, e Ihowa, taku e tumanako atu nei, taku e whakawhirinaki nei no toku tamarikitanga ake ano.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Nau ahau i tautoko ake no te kopu mai ano; nau ahau i tango mai i roto i nga whekau o toku whaea; ko koe taku e whakamoemiti tonu ai.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
He miharotanga ahau na te tini; ko koe ia toku piringa kaha.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Kia ki toku mangai i te whakamoemiti ki a koe, i tou honore i te roa o te ra.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Kaua ahau e panga a te wa o te koroheketanga, kaua ahau e whakarerea ina hemo toku kaha.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
E korerotia ana hoki ahau e oku hoariri, a e runanga tahi ana te hunga e whanga ana ki toku wairua.
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
E mea ana, Kua whakarerea ia e te Atua: whaia, hopukia; kahore hoki tetahi hei whakaora.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
E te Atua, kei matara atu koe i ahau: e toku Atua, hohoro ki te awhina i ahau.
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Kia whakama, kia pau nga hoariri o toku wairua: kia hipokina ki te tawai, ki te whakama, te hunga e rapu ana i te he moku.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
Ko ahau ia, ka tumanako tonu: ka hono tonu ano te whakamoemiti ki a koe.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
Ma toku mangai e whakakite tou tika, tau whakaoranga i te roa o te ra; kahore hoki ahau e mohio e hia ranei.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
Ka haere ahau i runga i te kaha o te Ariki, o Ihowa, ka whakahuatia e ahau tou tika, tou anake.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
E te Atua, he mea whakaako ahau nau, no toku tamarikitanga ake; a he whakapuaki taku i au mahi whakamiharo a mohoa noa nei.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Na kaua ahau e whakarerea, e te Atua, a koroheke noa, hina noa ahau, kia whakakitea ra ano e ahau tou kaha ki tenei whakatupuranga, tou nui ki nga tangata katoa e puta mai a mua.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Kei runga rawa ano tou tika, e te Atua, he nui nei hoki au mahi: e te Atua, ko wai te rite ki a koe?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
He nui, he kino nga pouritanga ngakau i whakakitea mai e koe ki a matou; tera ano koe ka whakahauora i a matou, ka whakahoki ake ano i a matou i nga wahi hohonu o te whenua.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Whakaraneatia e koe toku nui, a tahuri mai ano ka whakamarie i ahau.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
Ka whakamoemiti ahau ki a koe i runga i te hatere, ara ki tou pono, e toku Atua: ka himene ahau ki a koe i runga i te hapa, e te Mea Tapu o Iharaira.
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
Ka tino hari oku ngutu ua himene ahau ki a koe: me toku wairua ano i hokona nei e koe.
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
Ka korerotia hoki e toku arero tou tika i te roa o te ra: kua whakama nei hoki, kua numinumi kau te hunga i rapu i te he moku.
