Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

Kenka O Yahweh, agkamangak; saanmo koma nga ipalubos a mapabpabainanak.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Ispalennak ken pagbalinennak a natalged iti kinalintegmo; iyalingagmo ta lapayagmo kaniak ken isalakannak.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Agbalinka kadi a kasla maysa a dakkel a bato nga agpaay a kamangko a kankanayon a mabalin papanak; nagitedka iti bilin a mangisalakan kaniak, ta sika ti kamang ken salinongko.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Ispalennak, O Diosko, manipud iti ima dagiti nadangkes, manipud iti ima dagiti saan a nalinteg ken dagiti naranggas a tao.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Ta sika ti namnamak, O Apo Yahweh. Nagtaltalekak kenka sipud pay ti kinaubingko.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Babaen kenka, nasarsaranayak manipud iti tian ti inak; sika ti nangiruar kaniak manipud iti tian ti inak; ti panangidayawko ket kanayonto a maipanggep kenka.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Maysaak a pagtuladan kadagiti adu a tattao; sika ti natibker a kamangko.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Mapnonto ti ngiwatko iti panangidaydayaw kenka ken iti panangitan-ok kenka iti agmalmalem.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Saannak nga ibelleng iti panawen ti kinalakayko; saannak a baybay-an inton agkapuyakon.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Ta pagsasaritaandak dagiti kabusorko; sangsangkamaysa nga agplanplano dagiti mangsisiim iti biagko.

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Kunkunada, “Binaybay-an isunan ti Dios; darupen ken alaentayo isuna, ta awan ti mangisalakan kenkuana.”

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

O Dios, saanka koma nga umadayo kaniak; O Diosko, darasem ti mangtulong kaniak.

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Maibabain ken maibusa koma, dagiti agpapanggep iti biagko; magaburanda koma iti pannakababalaw ken pannakaibaba, dagiti mangsapsapul iti pakasaktak.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Ngem kanayonak latta a mangnamnama kenka ken ad-addanto a dayawenka.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Agmalmalem nga ibaganto ti ngiwatko ti maipanggep iti kinalintegmo ken ti panangisalakanmo, uray pay saanko a maawatan daytoy.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Mapanak kadakuada nga addaan kadagiti nabibileg nga aramid ni Yahweh nga Apo; saritaekto ti kinalintegmo, ti laeng kinalintegmo.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

O Dios, insuronak manipud kinaagtutubok; uray ita, iwarwaragawagko dagiti nakakaskasdaaw nga aramidmo.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Kinapudnona, uray inton lakayak ken purawton ti buokko, O Dios, saannak a baybay-an, bayat iti panangiwarwaragawagko iti kinabilegmo iti sumaruno a henerasion, ti pannakabalinmo iti amin nga umay.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Ti pay kinalintegmo O Dios, ket nangato unay; sika a nagaramid kadagiti naindaklan a banbanag, O Dios, siasino ti kas kenka?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Sika a nangipakpakita kadakami iti adu a nakaro a pakariribukan ti mangpapigsa manen kadakami ken mangiyaon manen kadakami manipud iti kaunggan a paset ti daga.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Ad-adda pay a kinatan-ok ti ipaaymo kaniak; tumaliawka manen ket liwliwaennak.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Babaen iti arpa, pagyamanak ti kinamatalekmo, O Diosko; kantaanka iti kankanta a pagdaydayaw a mabuyogan iti arpa, O Santo ti Israel.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Agpukkaw toy bibigko gapu iti rag-o inton agkantaak iti kankanta a pagdaydayaw kenka—uray siak a sinubbotmo.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Agmalmalem met nga isao daytoy dilak ti maipanggep iti kinalintegmo; ta naibabain ken natikawda, dagiti nangsapul iti pannakapasakitko.