Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
Éternel, je me réfugie vers toi: que je ne sois jamais confondu!
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
Par ta justice sauve et délivre-moi! Penche vers moi ton oreille, et sois-moi secourable!
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Sois pour moi un rocher où je trouve un asile, pour que je m'y retire en tout temps! Tu as résolu de me sauver, car tu es ma citadelle et mon fort.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Mon Dieu, sauve-moi de la main de l'impie, du bras du méchant et de l'oppresseur!
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
Car tu es mon espérance, Seigneur, Éternel, dès mon jeune âge en toi je me confie;
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
sur toi je m'appuie dès le sein de ma mère, et c'est toi qui m'as tiré de ses flancs; tu es toujours l'objet de mes louanges.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
Je suis comme un miracle pour plusieurs: c'est que tu es mon puissant recours.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Ma bouche est remplie de tes louanges, tous les jours je te glorifie!
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Ne me rejette pas au temps de ma vieillesse! Quand ma force dépérit, ne me délaisse pas!
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
Car mes ennemis parlent de moi, et ceux qui épient mon âme, se concertent ensemble,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
disant: « Dieu l'a délaissé, poursuivez, saisissez-le; car il est sans libérateur! »
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
O Dieu, ne sois pas loin de moi! Mon Dieu, accours à mon aide!
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Qu'ils soient confondus, exterminés, les ennemis de mon âme, couverts de honte et d'opprobre, ceux qui cherchent ma perte!
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
Mais j'aurai toujours espérance, et je pourrai ajouter encore à toutes tes louanges.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
Ma bouche dira ta justice, chaque jour ton salut, car je ne saurais compter [tous tes bienfaits].
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
Je viendrai chantant tes hauts faits, Seigneur; Éternel, c'est ta justice seule que je célébrerai.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
O Dieu, tu m'as instruit dès mon jeune âge, et jusques aujourd'hui je publie tes merveilles.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Mais, toi aussi, jusqu'à la vieillesse, aux cheveux blancs, ô Dieu, ne me délaisse pas! afin que j'annonce tes faits aux hommes d'à présent, et à tous ceux qui naîtront, ta puissance.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Aussi bien ta justice, ô Dieu, atteint au ciel. Tu as fait de grandes choses, ô Dieu; qui est pareil à toi?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Tu nous fis voir beaucoup d'angoisses et de maux: de nouveau tu nous donneras la vie, et tu nous tireras encore des abîmes de la terre.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Daigne augmenter ma grandeur, te tourner vers moi, et me consoler!
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
Et au son du luth je te louerai, dirai la fidélité, mon Dieu, je te chanterai avec la harpe, Saint d'Israël!
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
La joie sera sur mes lèvres, car c'est toi que je chanterai, et dans mon âme, car tu l'as délivrée;
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
ma langue aussi toujours dira ta justice; car ils sont couverts de honte et d'opprobre ceux qui cherchent ma perte.
