Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

Éternel, je me suis retiré vers toi; que je ne sois jamais confus!

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Délivre-moi par ta justice et me fais échapper; incline ton oreille vers moi et sauve-moi!

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sois pour moi un rocher de retraite, où je puisse toujours me retirer; tu as ordonné que je sois sauvé; car tu es mon rocher et ma forteresse.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Mon Dieu, délivre-moi de la main du méchant, de la main du pervers et de l'oppresseur.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Car tu es mon attente, Seigneur Éternel, ma confiance dès ma jeunesse.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Je me suis appuyé sur toi dès ma naissance; c'est toi qui m'as tiré du sein de ma mère; tu es ma louange en tout temps.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

J'ai été comme un monstre aux yeux de plusieurs; mais toi, tu es ma forte retraite.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Que ma bouche soit pleine de ta louange et de ta gloire chaque jour!

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Ne me rejette pas au temps de la vieillesse; quand ma force s'en va, ne m'abandonne pas!

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Car mes ennemis parlent de moi; ceux qui guettent mon âme tiennent conseil ensemble,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Disant: Dieu l'a abandonné; poursuivez-le et le saisissez, car il n'y a personne qui le délivre.

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

O Dieu! ne t'éloigne pas de moi; mon Dieu, accours à mon aide!

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Que les ennemis de mon âme soient couverts d'opprobre et de honte; que ceux qui cherchent ma perte soient confus, et qu'ils périssent!

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Mais moi, j'espérerai toujours, et je te louerai de plus en plus.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Ma bouche racontera chaque jour ta justice et tes délivrances; car je n'en sais pas le nombre.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

J'irai louant tes grandes œuvres, Seigneur Éternel; je célébrerai ta seule justice.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

O Dieu! tu m'as instruit dès ma jeunesse, et jusqu'ici j'ai annoncé tes merveilles.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Et même jusqu'à la vieillesse, jusqu'à la blanche vieillesse, ô Dieu, ne m'abandonne pas; jusqu'à ce que j'aie annoncé la force de ton bras à cette génération, ta puissance à tous ceux qui naîtront,

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Et ta justice, ô Dieu, qui est haut élevée. Tu fais de grandes choses. O Dieu! qui est semblable à toi?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Toi qui, m'ayant fait voir plusieurs détresses et plusieurs maux, reviens me rendre la vie, et qui me fais remonter hors des abîmes de la terre.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Tu accroîtras ma grandeur, et tu me consoleras encore.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Aussi je te louerai sur l'instrument du luth, pour ta fidélité, ô mon Dieu! Je te psalmodierai sur la harpe, ô Saint d'Israël!

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Mes lèvres, et mon âme que tu as rachetée, chanteront de joie quand je te psalmodierai.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Ma langue aussi chaque jour redira ta justice; car ceux qui cherchent mon mal seront honteux et rougiront.