Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

En toi, Éternel! j’ai mis ma confiance: que je ne sois jamais confus!

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Dans ta justice, délivre-moi et fais que j’échappe; incline ton oreille vers moi et sauve-moi.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sois pour moi un rocher d’habitation, afin que j’y entre continuellement; tu as donné commandement de me sauver, car tu es mon rocher et mon lieu fort.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Mon Dieu! fais-moi échapper de la main du méchant, de la main de l’injuste et de l’oppresseur.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Car toi tu es mon attente, Seigneur Éternel! ma confiance dès ma jeunesse.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

Je me suis appuyé sur toi dès le ventre; c’est toi qui m’as tiré hors des entrailles de ma mère: tu es le sujet continuel de ma louange.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Je suis pour plusieurs comme un prodige; mais toi, tu es mon fort refuge.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Ma bouche est pleine de ta louange [et] de ta magnificence, tout le jour.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Ne me rejette pas au temps de [ma] vieillesse; ne m’abandonne pas quand ma force est consumée.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Car mes ennemis parlent contre moi, et ceux qui guettent mon âme consultent ensemble,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Disant: Dieu l’a abandonné; poursuivez-le et saisissez-le, car il n’y a personne qui le délivre.

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

Ô Dieu! ne te tiens pas loin de moi; mon Dieu, hâte-toi de me secourir!

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Qu’ils soient honteux, qu’ils soient consumés, ceux qui sont ennemis de mon âme; qu’ils soient couverts d’opprobre et de confusion, ceux qui cherchent mon malheur.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Mais moi, j’attendrai continuellement, et je redirai sans cesse toutes tes louanges.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Ma bouche racontera tout le jour ta justice [et] ton salut, car je n’en connais pas l’énumération.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

J’irai dans la puissance du Seigneur Éternel; je ferai mention de ta justice, de la tienne seule.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

Ô Dieu! tu m’as enseigné dès ma jeunesse; et jusqu’ici j’ai annoncé tes merveilles.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Et aussi, jusqu’à la vieillesse et aux cheveux blancs, ô Dieu! ne m’abandonne pas, jusqu’à ce que j’annonce ton bras à [cette] génération, ta puissance à tous ceux qui viendront.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Et ta justice, ô Dieu! est haut élevée. Toi qui as fait de grandes choses, ô Dieu! qui est comme toi?

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Toi qui nous as fait voir de nombreuses et amères détresses, tu nous redonneras la vie, et tu nous feras remonter hors des profondeurs de la terre.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Tu multiplieras ma grandeur, et tu te tourneras, tu me consoleras.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Aussi, mon Dieu, je te célébrerai avec le luth, [je louerai] ta vérité; je chanterai tes louanges avec la harpe, ô Saint d’Israël!

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

Mes lèvres, et mon âme, que tu as rachetée, exulteront quand je chanterai tes louanges.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Ma langue aussi redira tout le jour ta justice; car ils seront honteux, car ils seront confondus, ceux qui cherchent mon malheur.