Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

Yahweh, en toi j'ai placé mon refuge; que jamais je ne sois confondu!

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

Dans ta justice délivre-moi et sauve-moi! Incline vers moi ton oreille et secours-moi!

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Sois pour moi un rocher inaccessible, où je puisse toujours me retirer. Tu as commandé de me sauver, car tu es mon rocher et ma forteresse.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

Mon Dieu, délivre-moi de la main du méchant, de la main de l'homme inique et cruel.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Car tu es mon espérance, Seigneur Yahweh, l'objet de ma confiance depuis ma jeunesse.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

C'est sur toi que je m'appuie depuis ma naissance, toi qui m'as fait sortir du sein maternel: tu es ma louange à jamais!

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

Je suis pour la foule comme un prodige, mais toi, tu es mon puissant refuge.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

Que ma bouche soit pleine de ta louange, que chaque jour elle exalte ta magnificence!

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Ne me rejette pas aux jours de ma vieillesse; au déclin de mes forces ne m'abandonne pas.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

Car mes ennemis conspirent contre moi, et ceux qui épient mon âme se concertent entre eux,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

disant: " Dieu l'a abandonné! Poursuivez-le; saisissez-le; il n'y a personne pour le défendre! "

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

O Dieu, ne t'éloigne pas de moi; mon Dieu, hâte-toi de me secourir!

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Qu'ils soient confus, qu'ils périssent, ceux qui en veulent à ma vie! Qu'ils soient couverts de honte et d'opprobre, ceux qui cherchent ma perte!

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

Pour moi, j'espérerai toujours; à toutes tes louanges, j'en ajouterai de nouvelles.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

Ma bouche publiera ta justice, tout le jour tes faveurs; car je n'en connais pas le nombre.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

Je dirai tes œuvres puissantes, Seigneur Yahweh; je rappellerai ta justice, la tienne seule.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

O Dieu, tu m'as instruit dès ma jeunesse, et jusqu'à ce jour je proclame tes merveilles.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Encore jusqu'à la vieillesse et aux cheveux blancs, O Dieu, ne m'abandonne pas, afin que je fasse connaître ta force à la génération présente, ta puissance à la génération future.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Ta justice, ô Dieu, atteint jusqu'au ciel, toi qui accomplis de grandes choses, — ô Dieu, qui est semblable à toi? —

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

toi qui nous a causé des épreuves nombreuses et terribles. Mais tu nous rendras la vie, et des abîmes de la terre tu nous feras remonter.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Tu relèveras ma grandeur et de nouveau tu me consoleras.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Et je louerai au son du luth, je chanterai ta fidélité, ô mon Dieu, je te célébrerai avec la harpe, Saint d'Israël.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

L'allégresse sera sur mes lèvres, quand je te chanterai, et dans mon âme, que tu as délivrée.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Et ma langue chaque jour publiera ta justice, car ils seront confus et ils rougiront, ceux qui cherchent ma perte.