Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
In thee, O Yahweh, have I sought refuge, May I not be ashamed unto times age-abiding:
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
In thy righteousness, wilt thou rescue me, and deliver me, Incline unto me thine ear, and save me:
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Be thou unto me, a Rock to dwell in, a Place of Security, To save me, For, my mountain crag and my stronghold, thou art.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Oh my God, deliver me, From the hand of the lawless one, From the clutch of the perverse and ruthless one;
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
For, thou, art my hope, My Lord, Yahweh, My confidence from my youthful days:
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Upon thee, have I stayed myself from birth, Thou art he that severed me, from the body of my mother, Of thee, shall be my praise—continually.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
A very wonder, have I been unto many, Seeing that, thou, hast been my strong refuge,
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
My mouth shall be filled with, thy praise, All the day, with thy splendour.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Do not cast me off in the time of old age, When my vigour faileth, do not forsake me;
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
For mine enemies have spoken of me, And, they who watch for my life, have taken counsel together;
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
Saying, God, hath forsaken him, Pursue and take him, For there is none to rescue.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
O God, be not far from me, O my God, to help me, make haste!
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Let them be ashamed—be consumed, Who are assailing my life, —Let them be covered with reproach and confusion, Who are seeking my hurt.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
But, I, continually will hope, And will add to all thy praise;
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
My mouth, shall relate thy righteousness, All the day, thy deliverance, For I know not the numbers.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
I will enter into the mighty doings of My Lord—Yahweh, I will make mention of thy righteousness—thine alone.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
O God, thou hast taught me from my youthful days, And, hitherto, have I been wont to tell of thy wonders;
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Even now, therefore, that I am old and grayheaded, O God, do not forsake me, —Until I tell of thine arm unto a [new] generation, Unto every one that is to come, thy might;
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
And, as for thy righteousness, O God, up on high, Wherein thou hast wrought great things, O God! who is like unto thee?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Thou who hast let us see many distresses and misfortunes, Wilt again bring us to life, And, out of the resounding depths of the earth, wilt again raise us up;
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Thou wilt increase my greatness, And, on every side, wilt comfort me.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
I also, will praise thee by the aid of a harp, Thy faithfulness, O my God, —I will make music unto thee with a lyre, Thou holy one of Israel;
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
My lips shall make a joyful noise, When I make music unto thee, And my soul which thou hast ransomed;
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
Even my tongue, all the day, shall softly utter thy righteousness, For they have turned pale—for they have blushed, Who were seeking my hurt.
