< Salme 71 >
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
In You, O YHWH, I have trusted, Do not let me be disappointed for all time.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
You deliver me in Your righteousness, And cause me to escape, Incline Your ear to me, and save me.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Be a rock to me—a habitation, To go in continually, You have given command to save me, For You [are] my rock and my bulwark.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
O my God, cause me to escape From the hand of the wicked, From the hand of the perverse and violent.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
For You [are] my hope, O Lord YHWH, My trust from my youth.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
I have been supported from the womb by You, You cut me out from my mother’s bowels, My praise [is] continually in You.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
I have been as a wonder to many, And You [are] my strong refuge.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
My mouth is filled [with] Your praise, All the day [with] Your beauty.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Do not cast me off at the time of old age, Do not forsake me according to the consumption of my power.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
For my enemies have spoken against me, And those watching my soul have taken counsel together,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
Saying, “God has forsaken him, Pursue and catch him, for there is no deliverer.”
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
O God, do not be far from me, O my God, make haste for my help.
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
They are ashamed, they are consumed, Who are opposing my soul, They are covered [with] reproach and blushing, Who are seeking my evil,
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
And I continually wait with hope, And have added to all Your praise.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
My mouth recounts Your righteousness, All the day Your salvation, For I have not known the numbers.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
I come in [the] might of Lord YHWH, I mention Your righteousness—Yours alone.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
God, You have taught me from my youth, And until now I declare Your wonders.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
And also to old age and grey hairs, O God, do not forsake me, Until I declare Your strength to a generation, Your might to everyone that comes.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
And Your righteousness, O God, [is] to the heights, Because You have done great things, O God, who [is] like You?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Because You have showed me many and sad distresses, You turn back—You revive me, And from the depths of the earth, You turn back—You bring me up.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
You increase my greatness, And You surround—You comfort me,
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
I also thank You with a vessel of stringed instrument, Your truth, O my God, I sing to You with a harp, O Holy One of Israel,
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
My lips cry aloud when I sing praise to You, And my soul that You have redeemed,
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
My tongue also utters Your righteousness all the day, Because ashamed—because confounded, Have been those seeking my evil!