Salme 71

1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

In thee, O Lord, do I put my trust; let me never be made ashamed.

2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

In thy righteousness do thou deliver me and release me: incline thy ear unto me, and save me.

3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Be thou unto me a rocky habitation, whereunto I may continually resort, which thou hast ordained to save me; for my rock and my strong-hold art thou.

4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

O my God, release me out of the hand of the wicked, out of the grasp of the unrighteous and violent man.

5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

For thou art my hope, O Lord Eternal: thou art my trust from my youth.

6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

By thee have I been supported from my birth: thou art he that took me out of my mother's womb: of thee is my praise continually.

7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

As a wonderful token have I been unto many; but thou art my strong refuge.

8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

My mouth shall be filled with thy praise, and with thy glory all the day.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

Cast me not off in the time of old age: when my strength faileth, forsake me not.

10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

For my enemies speak of me; and they that watch for my soul take counsel together,

11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

Saying, “God hath forsaken him: pursue and seize him: for there is none to deliver.”

12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

O God, be not far from me: O my God, hasten to my help.

13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

Let those be made ashamed, let them perish, that are adversaries to my soul: let those be covered with reproach and dishonor that seek my unhappiness.

14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

But I will continually hope, and will add yet more to all thy praise.

15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

My mouth shall relate thy righteousness, all the day thy salvation; for I know not their numbers.

16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

I will come to praise the mighty deeds of the Lord Eternal: I will make mention of thy righteousness, yea, thine only.

17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

O God, thou hast taught me from my youth: and hitherto I ever tell of thy wondrous deeds.

18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

Therefore also even in old age, and when I am grayheaded, O God, forsake me not: until I have told of thy strength unto [this] generation, to every one that may come of thy might.

19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

And thy righteousness, O God, reacheth even to the height, thou, who hast done great things: O God, who is like thee!

20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

Thou, who hast shown me great distresses and misfortunes, wilt again revive me; and from the depths of the earth wilt thou bring me up again.

21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

Thou wilt increase my greatness, and wilt turn round and comfort me.

22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

Also I, I will thank thee with the psaltery, [for] thy truth, O my God: I will sing unto thee with the harp, O thou Holy One of Israel.

23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

My lips shall shout joyfully when I sing unto thee; and my soul [too], which thou hast redeemed.

24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.

Also my tongue shall speak all the day of thy righteousness; for ashamed, for put to the blush are those that seek my unhappiness.