< Salme 71 >
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
In You, O LORD, I have taken refuge; let me never be put to shame.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
In Your justice, rescue and deliver me; incline Your ear and save me.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Be my rock of refuge, where I can always go. Give the command to save me, for You are my rock and my fortress.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Deliver me, O my God, from the hand of the wicked, from the grasp of the unjust and ruthless.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
For You are my hope, O Lord GOD, my confidence from my youth.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
I have leaned on You since birth; You pulled me from my mother’s womb. My praise is always for You.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
I have become a portent to many, but You are my strong refuge.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
My mouth is filled with Your praise and with Your splendor all day long.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Do not discard me in my old age; do not forsake me when my strength fails.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
For my enemies speak against me, and those who lie in wait for my life conspire,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
saying, “God has forsaken him; pursue him and seize him, for there is no one to rescue him.”
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
Be not far from me, O God. Hurry, O my God, to help me.
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
May the accusers of my soul be ashamed and consumed; may those who seek my harm be covered with scorn and disgrace.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
But I will always hope and will praise You more and more.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
My mouth will declare Your righteousness and Your salvation all day long, though I cannot know their full measure.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
I will enter in the strength of the Lord GOD; I will proclaim Your righteousness—Yours alone.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
O God, You have taught me from my youth, and to this day I proclaim Your marvelous deeds.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Even when I am old and gray, do not forsake me, O God, until I proclaim Your power to the next generation, Your might to all who are to come.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Your righteousness reaches to the heavens, O God, You who have done great things. Who, O God, is like You?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Though You have shown me many troubles and misfortunes, You will revive me once again. Even from the depths of the earth You will bring me back up.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
You will increase my honor and comfort me once again.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
So I will praise You with the harp for Your faithfulness, O my God; I will sing praise to You with the lyre, O Holy One of Israel.
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
When I sing praise to You my lips will shout for joy, along with my soul, which You have redeemed.
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
My tongue will indeed proclaim Your righteousness all day long, for those who seek my harm are disgraced and confounded.