Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
Aw Bawipa, nang awh ni kang thuk; ityk awh awm chah qai koeh ni huh sak.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
Na dyngnaak ing ni boem nawhtaw ni hul lah; kai benna nang haa hawi law nawhtaw ni hul lah.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Ka cehnaak loet aham kang thuknaak lungnu na awm nawh; kai hul aham awi pe lah, kawtih nang taw ka lungnu ingkaw kang thuknaak na awm hyk ti.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
AW ka Khawsa, thlak thawlhkhqi kut khui awhkawng ni hul lah, thlak chekhqi ingkaw thlak tlung am tunaak awhkawng ni hul lah.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
Aw Boeimang Bawipa, nang taw kang ngaih-unaak kung na awm hyk ti, ka tawng plang awhkawng ka ypnaak na awm hawh hyk ti.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Ka thang plek ca awhkawng ni nang awh kang hang qu hawh hy; nang ing ka nu puk khui awhkawng nik dawk hyk ti. Nang ve ang loet na nim kyihcah vang.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
Thlang khawzah ang ngaihkyi naak na awm nyng. Cehlai, nang taw kang thuknaak na awm hyk ti.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Kam kha ve nang kyihcahnaak ing be nawh, khawnghi zung na boeimangnaak ce kqawn hy.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Ka pacawng awh ce nang ing koeh ni qoek sut; kak tha a boeih awh ce koeh ni qoeng sut.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
Ikawtih, ka qaalkhqi ing kai ama ni ngaihnaak awi kqawn unawh; kai him aham anik qehkhqi mi kut oet na hqui qu uhy.
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
Cekkhqi ing, Khawsa ing qoek hawh hy; hquut u nawhtaw tu uh, u ingawm am hul tang ti kaw,” ti uhy.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
Aw Khawsa, ak hla na koeh ni awmtaak: Aw ka Khawsa, kai hul aham ang tawnna law lah.
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Kai thawlh anik pukkhqi ce chahqai phyi u seitaw, kai a thawlh peek aham ak ngaihkhqi ce kqawn setnaak ingkaw kaw boetnaak ing sing khqi khoep seh nyng.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
Cehlai, kai ingtaw ngaih-unaak ta loet nyng; nang ce nim kyihcah khqoet khqoet kawng nyng.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
Kam kha ing nang a dyngnaak ce kqawn kawmsaw, a nyhtahnaak am sim hqawh bai nyng seiawm, na hulnaak ce myngawi na kqawn kawng.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
Aw Boeimang Khawsa, law nyng saw nang ak thaawm ik-oeih saikhqi ce khypyi kawng nyng; nang a koe, nang doeng a dyngnaak ce kqawn kawng nyng.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
Aw Khawsa, ka tawng plang awhkawng nang ing ni cawngpyi tiksaw, tuhngawi dy awh nang a kawpoek kyi ik-oeih saikhqi ce kqawn nyng,
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Hang pacawng nawh ka lusam kqawk hawh seiawm, Aw Khawsa, nak thaawmnaak ce ak law hly cadilkhqi ingkaw ak law hly thlangkhqi venawh kak kqawn hlan dy, nang ing koeh ni qoek sut.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Aw Khawsa, ik-oeih bau soeih ak saikung, na dyngnaak ing khawnghi hak pha hy, nang amyihna u nu ak awm bai?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Kyinaak khawzah papa ingkaw ak kha soeih khawzah na ni huh sak hawh hlai hyk ti, ka hqingnaak ve ni pe tlaih kawp ti, dek a dungnaak a hun awhkawng ni hak dawk tlaih kawp ti.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Ka thangleeknaak pung law sak kawm tiksaw ni ngaih ding law sak tlaih bai kawp ti.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
Aw ka Khawsa, na ypawmnaak awh nang ce tingtoeng ing nim kyihcah kawng nyng saw; Aw Israel a thlak ciim, qaw tingtoeng tum doena nang kyihcahnaak laa ce sa vang.
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
Nang kyihcahnaak laa ka sak awh ce ka hui ve zeel doena khy kaw. Kai ve nang ing ni, nani hul hy.
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
Kam lai ing nang a ik-oeih sai ak dyng ce khawnghi zung kqawn kaw, kawtih kai tlawh peek aham ak ngaihkhqi ce chahqai phyi unawh ngaihang tumna awm hawh uhy.
