Salme 71
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
Aw Angraeng, nang thungah ni kang hawk; natuek naah doeh azathaih na tongsak hmah.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
Na toenghaih hoi pahlong ah loe, na loisak ah; kai khaeah na naa to patueng ah loe, na pahlong ah.
3 Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
Ka phak thaihaih ahmuen kruekah, ka buephaih ah om ah; nang loe ka lungsong hoi kang vaenghaih ah na oh pongah, kai pahlong hanah lok na paek boeh.
4 Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
Aw ka Sithaw, kami zaenawk ih ban thung hoiah pahlong ah, katoeng ai kami hoi hmawsaeng kaminawk ih ban thung hoiah na pahlong ah.
5 Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
Aw Angraeng Sithaw, nang loe ka oephaih akung pui ah na oh; ka thendoeng nathuem hoi boeh ni nang loe kang oephaih ah na oh.
6 Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
Ka tapen tangsuek nathuem hoi nang khaeah kam ha boeh; nang mah ni kam no zok thung hoiah nang lak. Nang loe dungzan ah kang pakoeh han.
7 Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
Kai loe kanoih kaminawk dawnrai han koi ah ni ka oh; toe nang loe kacak ka buephaih ah na oh.
8 Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
Ka pakha loe athun qui nang pakoehhaih, na lensawkhaih hoiah koi nasoe.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
Kai mitong naah na pahnawt sut hmah; ka thaboeng naah na caeh taak hmah.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
Ka misanawk loe kai aekhaih lok to thuih o; ka hinghaih patoem kaminawk loe nawnto amkhueng o,
11 sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
anih loe Sithaw mah pahnawt sut boeh; patom oh loe naeh oh; anih bomkung mi doeh om ai boeh, tiah a thuih o.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
Aw Sithaw, kangthla ah na om taak ving hmah; aw ka Sithaw, kai abomh hanah karangah angzo ah!
13 Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
Ka hinghaih misa ah poek kaminawk loe azathaih hoiah anghma angtaa o nasoe; kai nganbawh kana paek han pakrong kaminawk loe pronghaih hoi ahminsethaih mah kraeng khoep nasoe.
14 Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
Toe kai loe oephaih ka tawnh poe pongah, nang to kang pakoeh aep aep han.
15 Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
Nazetto maw tiah ka panoek ai cadoeh, ka pakha mah na toenghaih hoi na pahlonghaih to ni thokkruek thui tih.
16 Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
Kai loe Angraeng Sithaw thacakhaih hoiah ka caeh, na toenghaih khue ni ka thuih han.
17 Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
Aw Sithaw, ka thendoeng nathuem hoiah nang patuk boeh; na sak ih dawnrai hmuennawk to vaihni khoek to ka thuih.
18 Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
Aw Sithaw, kai loe vaihi mitong boeh, na thacakhaih to sampok khoek to, vaihi dung ih kaminawk khaeah ka thuih moe, na sakthaihaih to angzo han koi kaminawk khaeah ka thui ai karoek to, na pahnawt sut hmah.
19 Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
Aw Sithaw, kalen parai hmuennawk sahkung, na toenghaih loe van khoek to phak; Aw Sithaw, nang baktih mi maw kaom?
20 Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
Kalen parai raihaih to nang patuek boeh; nang mah nang hingsak let ueloe, kathuk long thung hoiah kai nang thawksak let tih.
21 Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
Kai khosak hoihhaih to pungsak ueloe, na pathloep let tih.
22 Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
Aw ka Sithaw, nang hoi na loktang lok to katoeng hoiah kang pakoeh han; aw Israelnawk ih Ciimcai Sithaw, katoeng kruekhaih hoiah nang pakoehhaih laa to ka sak han.
23 Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
Nang khaeah laa ka sak naah, ka palainawk anghoe o ueloe, na krang ih ka hinghaih doeh anghoe tih.
24 Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
Ni thokkruek ka palai mah na toenghaih to thui tih; kai nganbawh kana paek hanah pakrong kaminawk loe, azathaih to tongh o moe, dawnraihaih hoiah oh o sut boeh.
