< Salme 70 >

1 Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.
To the chief Musician. [A Psalm] of David: to bring to remembrance. Make haste, O God, to deliver me; Jehovah, [hasten] to my help.
2 Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!
Let them be ashamed and brought to confusion that seek after my soul; let them be turned backward and confounded that take pleasure in mine adversity;
3 Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.
Let them turn back because of their shame that say, Aha! Aha!
4 Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!
Let all those that seek thee be glad and rejoice in thee, and let such as love thy salvation say continually, Let God be magnified!
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!
But I am afflicted and needy: make haste unto me, O God. Thou art my help and my deliverer: O Jehovah, make no delay.

< Salme 70 >