< Salme 70 >

1 Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.
Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.
2 Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!
Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!
3 Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.
Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
4 Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!
lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!«
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!
Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Gud er stor!« Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!

< Salme 70 >