Salme 7
1 En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord.
Psalmus David, quem cantavit Domino pro verbis Chusi, filii Jemini. Domine Deus meus, in te speravi; salvum me fac ex omnibus persequentibus me, et libera me:
2 Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
nequando rapiat ut leo animam meam, dum non est qui redimat, neque qui salvum faciat.
3 at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.
Domine Deus meus, si feci istud, si est iniquitas in manibus meis,
4 Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;
si reddidi retribuentibus mihi mala, decidam merito ab inimicis meis inanis.
5 dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —;
Persequatur inimicus animam meam, et comprehendat; et conculcet in terra vitam meam, et gloriam meam in pulverem deducat.
6 saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! (Sela)
Exsurge, Domine, in ira tua, et exaltare in finibus inimicorum meorum: et exsurge, Domine Deus meus, in præcepto quod mandasti,
7 Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret.
et synagoga populorum circumdabit te: et propter hanc in altum regredere:
8 Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje!
Dominus judicat populos. Judica me, Domine, secundum justitiam meam, et secundum innocentiam meam super me.
9 Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.
Consumetur nequitia peccatorum, et diriges justum, scrutans corda et renes, Deus.
10 Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
Justum adjutorium meum a Domino, qui salvos facit rectos corde.
11 Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet.
Deus judex justus, fortis, et patiens; numquid irascitur per singulos dies?
12 Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
Nisi conversi fueritis, gladium suum vibrabit; arcum suum tetendit, et paravit illum.
13 Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den;
Et in eo paravit vasa mortis, sagittas suas ardentibus effecit.
14 og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.
Ecce parturiit injustitiam; concepit dolorem, et peperit iniquitatem.
15 Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn.
Lacum aperuit, et effodit eum; et incidit in foveam quam fecit.
16 Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gør.
Convertetur dolor ejus in caput ejus, et in verticem ipsius iniquitas ejus descendet.
17 Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.
Confitebor Domino secundum justitiam ejus, et psallam nomini Domini altissimi.
