Salme 7
1 En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord.
(En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
2 Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
3 at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.
HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
4 Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
5 dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —;
så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
6 saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! (Sela)
HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
7 Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
8 Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje!
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
9 Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.
På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
10 Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
11 Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
12 Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
13 Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den;
men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
14 og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.
Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
15 Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
16 Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gør.
Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
17 Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.
Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
