Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Niluperler» dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Méni qutquzghaysen, i Xuda! Sular jénimdin ötti;
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Turghudek jay yoq chongqur patqaqliqqa chöküp kettim; Suning chongqur yérige chüshüp kettim, Kelkün méni gherq qildi.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Peryadlirimdin halimdin kettim; Gallirim qurup ketti; Xudayimgha telmürüp, közümdin kétey dep qaldim;
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Sewebsiz manga öch bolghanlar chachlirimdinmu köptur; Méni yoqatmaqchi bolghanlar, Qara chaplap men bilen düshmenlishidighanlar küchlüktur; Shu chaghda özüm bulimighan nersini qayturimen.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
I Xuda, méning nadanliqim özüngge ayan; Méning qebihliklirim Sendin yoshurun emestur.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Méning sewebimdin, i Reb, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar, Özüngge umid baghlap kütkenler yerge qarap qalmighay; I Israilning Xudasi, Özüngni izdigüchiler méning sewebimdin shermende bolmighay;
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Chünki Séni dep men reswachiliqqa uchridim; Shermendilik yüzümge chaplandi.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Men öz qérindashlirimgha yat, Anamning balilirigha yaqa yurtluq boldum.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Chünki méni [muqeddes] öyüngge bolghan otluq muhebbet chulghuwalghanidi; Sanga haqaret qilghanlarning haqaretlirimu méning üstümge chüshti;
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Men yighlidim, jénim roza tutti, Bumu manga eyib dep qaraldi.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Men bözni kiyimim qilip kiysem, Shuning bilen ularning söz-chöchikige qaldim.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Sheher qowuqida olturghanlarning tene gépige qaldim, Meyxorlarning naxshisining témisi boldum.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Biraq men shepqitingni körsetken waqtingda duayimni sanga nishanlidim, i Perwerdigar; I Xuda, özgermes muhebbitingning zorluqidin, Nijatliq ishenchide manga jawab bergeysen;
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Méni patqaqliqtin qutquzuwalghaysen, Méni chöktürmigeysen; Manga öchmen bolghanlardin, Suning chongqur yéridin qutuldurghaysen;
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
Kelkün sulirigha méni gherq qildurmighaysen; Déngiz teglirigimu méni yutquzmighaysen; [Tégi] yoq hangning méni hap étip aghzini yumuwélishigha yol qoymighaysen!
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Duayimni ijabet qilghaysen, i Perwerdigar, Chünki özgermes muhebbiting yaxshidur; Mol rehimdilliqing bilen manga yüzlen’geysen;
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
Jamilingni qulungdin yoshurmighaysen; Chünki béshimgha kün chüshti; Tézdin manga jawab bergeysen.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Jénimgha yéqinlashqaysen, Uninggha hemjemet-qutquzghuchi bolghaysen; Düshmenlirim aldida méni hörlükke chiqarghaysen;
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Özüng méning reswaliqta hem hörmetsizlikte qalghinimni, Qandaq haqaretlen’ginimni bilisen; Reqiblirimning hemmisi Özüngge ayandur.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Haqaret qelbimni pare qildi; Men qayghugha chömüp kettim; Azghine hésdashliqqa telmürgen bolsammu, yoq boldi; Teselli bergüchilernimu izdidim, lékin birsinimu uchritalmidim.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
Berheq, ular ozuqumgha öt süyi, Ussuzluqumgha sirkini berdi.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Ularning dastixini özlirige qiltaq, Ularning halawiti qapqan bolghay.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Közliri torliship körmeydighan bolup ketkey; Bel-putlirini titrekke salghaysen;
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Qehringni ularning üstige chüshürgeysen, Ghezipingning otliri ulargha tutashqay;
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Ularning makani xarabe bolghay, Chédirliri chölderep qalghay;
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Chünki ular Sen urghan’gha téximu ziyankeshlik qilmaqta; Sen zeximlendürgenlerning azabigha gep bilen azab qoshmaqta.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Ularning gunahigha gunah qoshqaysen, Heqqaniyliqingning nésiwisige ularni érishtürmigeysen.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Ular hayatliq deptiridin öchürülgey; Heqqaniylarning qatarigha pütülmigey.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Biraq men bolsam bir ézilgen derdmen; Nijatliqing, i Xuda, méni yuqirigha kötürüp qutquzghay;
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Men munajat oqup Xudaning namini medhiyileymen; Teshekkürler bilen uni ulughlaymen;
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Bu bolsa Perwerdigarni xursen qilish üchün, Öküz teqdim qilghandin ewzeldur; Münggüz-tuyaqliri saq torpaq bergendinmu artuqtur.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Yawash möminler buni körüp xushal bolidu; Xudani izdigenler — Qelbinglar yéngilinidu.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
Chünki Perwerdigar yoqsullarning iltijasini anglaydu, Özige tewe esir qilin’ghanlarni u kemsitmeydu;
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Asman-zémin Uni medhiyilisun! Déngiz-okyanlar hem ularda yürgüchi barliq janiwarlar Uni medhiyiligey!
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Chünki Xuda Zionni qutquzidu; Yehudaning sheherlirini qayta bina qilidu; Ular ashu yerde olturaqliship, igilik tikleydu.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
Uning qullirining nesilliri uninggha miras bolidu, Uning namini söygenler u yerlerde makanlishidu.
