< Salme 69 >
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne”; af David.
Sé mi salvador, oh Dios; porque las aguas han llegado, hasta mi cuello.
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Mis pies están profundos en la tierra suave, donde no tengo donde apoyar los pies; He venido a aguas profundas, las olas están fluyendo sobre mí.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Estoy cansado de mi llanto; mi garganta está ardiendo: mis ojos se desperdician esperando a mi Dios.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Los que me odian sin causa son más numerosos que los pelos de mi cabeza; aquellos que están en mi contra, falsamente deseando mi destrucción, son muy fuertes; Devolví lo que no me habían quitado.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
Oh Dios, ves cuán tonto soy; y mi maldad es clara para ti.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Los que tienen esperanza en ti, no sean avergonzados por mí, oh Jehová Dios de los ejércitos; no sean abatidos por mí los que esperan, oh Dios de Israel.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Por tu amor he soportado ofensas; he sido avergonzado.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Me he vuelto extraño para mis hermanos, y como un hombre de un país lejano para los hijos de mi madre.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Estoy ardiendo con pasión por tu casa; y los insultos que han dicho de ti han venido sobre mí.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Mi amargo llanto y mi falta de alimento se convirtieron en vergüenza.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Cuando me puse la ropa de luto, dijeron mal de mí.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Soy motivo de admiración para los que tienen autoridad; una canción para aquellos que son dados a la bebida fuerte.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Pero en cuanto a mí, permíteme orar, oh Señor, en un momento cuando estés complacido; Oh Dios, dame una respuesta en tu gran misericordia, porque tu salvación es segura.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Llévame de las garras del lodo, para que no pueda descender a ella; déjame ser levantado de las aguas profundas.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
No me dejes cubrir por las aguas corrientes; no permitas que las aguas profundas pasen por mi cabeza, y no me dejes encerrar en el inframundo.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Da una respuesta a mis palabras, oh Señor; porque tu misericordia es buena: no escondas de tu siervo tu rostro.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
No me rechaces, porque estoy en problemas; rápidamente dame una respuesta.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Acércate a mi alma, para su salvación: sé mi salvador, por los que están contra mí.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Has visto mi vergüenza, cómo se burlaban de mí y menospreciaron; mis enemigos están todos ante ti.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Mi corazón se rompe con las ofensas, estoy lleno de dolor; Hice una búsqueda para que algunos se apiadaran de mí, pero no había nadie; No tenía quién me consolará.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
Ellos me dieron hiel por mi comida; y vino amargo para mi bebida.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Dejen que su mesa delante de ellos sea para su destrucción; deja que sus fiestas se conviertan en una trampa para ellos.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Sean cegados sus ojos para que no vean; deja que sus cuerpos estén temblando para siempre.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Deja que tu maldición venga sobre ellos; deja que el calor de tu ira los alcance.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Da sus casas a la destrucción, y no haya nadie en sus tiendas.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Porque son crueles con aquel contra quien está vuelta tu mano; hacen amarga la pena de aquel que es herido por ti.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Su castigo se incremente; que no entren en tu justicia.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Sean quitados sus nombres del libro de los vivientes, que no se numeren con los justos.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Pero yo soy pobre y estoy lleno de tristeza; déjame ser levantado por tu salvación, oh Señor.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Alabaré el nombre de Dios con una canción; Le daré gloria por lo que ha hecho.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Esto será más agradable al Señor que un buey o un becerro de pleno crecimiento.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Los pobres lo verán y se alegrarán: ustedes que son amantes de Dios, dejen que sus corazones tengan vida.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
Porque los oídos del Señor están abiertos a los pobres, y él piensa en sus prisioneros.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Dejen que los cielos y la tierra lo alaben, los mares y todo lo que se mueve en ellos.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Porque Dios será el salvador de Sión y el edificador de las ciudades de Judá; para que pueda ser su lugar de descanso y herencia.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
La simiente de sus siervos tomará parte en ella, y allí descansan los amantes de su nombre.