< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne”; af David.
Para el director del coro. Con la melodía de “Los lirios”. Un salmo de David ¡Dios, sálvame porque tengo el agua hasta el cuello!
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Me estoy hundiendo cada vez más en el barro y no encuentro tierra firme sobre la cual ponerme en pie. Me siento como en aguas profundas, y su torrente me cubre.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Estoy cansado de gritar pidiendo ayuda. Mi garganta ya está reseca. Mis ojos están hinchados de tanto llorar a la espera de la ayuda de mi Dios.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Los que me odian sin motivos suman más que los cabellos de mi cabeza. Muchos de mis enemigos tratan de destruirme con engaños. ¿Cómo puedo devolver lo que no he robado?
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
¡Dios tu sabes cuán necio soy! Mis pecados no te son desconocidos.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
No dejes que los que creen en tí Sean avergonzados por mi culpa, oh, Dios Todopoderoso. No permitas que los que te siguen sufran desgracia por mi culpa, oh, Dios de Israel.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Porque por tu causa he soportado insultos y mi rostro refleja mi vergüenza.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Me he convertido en un extranjero entre mis hermanos, los Israelitas. Un forastero para mis propios hermanos.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Mi devoción por tu casa me consume por dentro. Me tomo a pecho los insultos de quienes te maldicen.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Lloré e hice ayuno, pero se burlaron de mi.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Gemí cubierto en cilicio, pero se burlaron de mi.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Las personas sentadas en las puertas de la cuidad inventan rumores sobre mi. Soy el objeto de burla de las canciones que cantan los borrachos.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Pero mi oración eres tú, oh Señor, y creo que este es un buen momento para escuchar tu respuesta. Oh Dios, en tu fidelidad y amor, respóndeme con la seguridad de tu salvación.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Por favor, rescátame del lodo, ¡no me dejes hundir! Sálvame de los que me odian y de hundirme en las aguas profundas.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
No permitas que las aguas me cubran por completo. No dejes que las aguas profundas me ahoguen. No dejes que la tumba se apodere de mi.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Por favor, responde mis oraciones, oh, Señor, porque eres bueno y me amas con fidelidad y amor. Por tu bondad, por favor, ayúdame.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
No huyas de mi, porque soy tu siervo. Por favor, respóndeme con prontitud porque estoy en problemas.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Ven aquí y rescátame. Libérame de mis enemigos.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Tú conoces mi vergüenza, mi desgracia y humillación. Sabes bien lo que mis enemigos me hacen.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Sus insultos han quebrantado mi corazón. Estoy enfermo y sin cura. Clamé por misericordia, pero nadie me ayudó. Nadie me mostró compasión.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
En lugar de compadecerse de mi me dieron de comer hierbas amargas y vinagre para beber.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Que la mesa servida delante de ellos se convierta en su propia trampa, y su propia red los atrape y sean llevados al castigo.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Que sus ojos queden ciegos y no puedan ver. Que sus espaldas se encorven de abatimiento.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Derrama tu juicio sobre ellos. Consúmelos con tu ira.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Que sus casas queden desoladas, y abandonadas.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Porque ellos persiguen a los que tú has castigado, y agravan el dolor de los que has disciplinado.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Castígalos por el mal que han hecho. No los absuelvas.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Borra sus nombres del libro de la vida. No los dejes estar en la lista de los justos.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Pero yo estoy sufriendo y tengo mucho dolor. Por favor, Señor, sálvame y guárdame.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Alabaré el nombre de Dios con canciones. Contaré de lo increíble que él es y cuán agradecido le estoy.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Esto hace más feliz al Señor que el sacrificio de animales. Más que el ganado y los toros con cuernos y pezuñas.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
El que es humilde verá esto y se alegrará. Que Dios aliente a todos los que se acercan a él.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
Dios escucha a los pobres y no ignora a su pueblo que está en prisión.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
¡Alábenle en el cielo y en la tierra, los mares y todo lo que en ellos vive!
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Porque Dios salvará a Sión, y reconstruirá las ciudades de Judá. Ellos viven allí y poseen la tierra.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
Los descendientes de quienes lo siguen heredarán la tierra, y quienes lo aman, vivirán allí.

< Salme 69 >