Salme 69

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.

Reši me, oh Bog, kajti vode vstopajo v mojo dušo.

2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

Tonem v globoko blato, kjer ni stojišča. Prišel sem v globoke vode, kjer me preplavljajo poplave.

3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.

Naveličan sem svojega joka, moje grlo je suho, moje oči pešajo, ko čakam na svojega Boga.

4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

Tistih, ki me sovražijo brez razloga, je več kakor las moje glave. Tisti, ki me hočejo uničiti, so moji krivični sovražniki, mogočni so. Potem sem povrnil to, česar nisem vzel.

5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.

Oh Bog, ti poznaš mojo nespametnost in moji grehi niso skriti pred teboj.

6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.

Naj tisti, ki čakajo nate, oh Gospod Bog nad bojevniki, ne bodo osramočeni zaradi mene. Naj tisti, ki te iščejo, ne bodo zbegani zaradi mene, oh Izraelov Bog.

7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

Ker zaradi tebe prenašam grajo, je moj obraz pokrila sramota.

8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.

Postal sem tujec svojim bratom in neznanec otrokom svoje matere.

9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.

Kajti gorečnost za tvojo hišo me je použila in graje teh, ki so te grajali, so padle name.

10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

Ko sem jokal in svojo dušo karal s postom, je bilo to za mojo grajo.

11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.

Tudi vrečevino sem si naredil za svojo obleko in postal sem jim v pregovor.

12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

Tisti, ki sedijo v velikih vratih, govorijo zoper mene in bil sem pesem pijancem.

13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

Toda, kar se mene tiče, je moja molitev k tebi, oh Gospod, ob sprejemljivem času. Oh Bog, v množici svojih usmiljenj me usliši, v resnici tvoje rešitve duše.

14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!

Osvobodi me iz blata in ne pusti me utoniti. Naj bom osvobojen pred temi, ki me sovražijo in ven iz velikih vodá.

15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

Naj me ne preplavi voda niti naj me ne požre globina in jama naj ne zapre svojih ust nad menoj.

16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!

Usliši me, oh Gospod, kajti tvoja ljubeča skrbnost je dobra. Obrni se k meni glede na množino svojih nežnih usmiljenj.

17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!

Svojega obraza ne skrij pred svojim služabnikom, kajti v stiski sem. Naglo me usliši.

18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!

Približaj se moji duši in odkupi jo. Osvobodi me zaradi mojih sovražnikov.

19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!

Spoznal si mojo grajo in mojo sramoto ter mojo nečast. Moji nasprotniki so vsi pred teboj.

20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.

Graja je zlomila moje srce in poln sem potrtosti. Pričakoval sem kakega, da se usmili, toda ni bilo nobenega; in tolažnikov, toda nisem našel nobenega.

21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.

Za jed so mi dali tudi žolč in v moji žeji so mi dali piti kis.

22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

Njihova miza naj pred njimi postane zanka, in to, kar naj bi bilo za njihovo blaginjo, naj postane past.

23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.

Naj njihove oči otemnijo, da ne vidijo in njihovim ledjem stôri, da se nenehno tresejo.

24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!

Nanje izlij svoje ogorčenje in naj jih zgrabi tvoja srdita jeza.

25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!

Naj bo njihovo prebivališče zapuščeno in naj nihče ne prebiva v njihovih šotorih.

26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.

Kajti preganjajo tistega, ki si ga ti udaril in govorijo v žalost tistih, ki si jih ranil.

27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.

Njihovi krivičnosti dodaj krivičnost, in naj ne pridejo v tvojo pravičnost.

28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!

Naj bodo izbrisani iz knjige življenja in ne bodo zapisani s pravičnimi.

29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

Toda jaz sem ubog in žalosten. Naj me tvoja rešitev duše, oh Bog, postavi visoko gor.

30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.

S pesmijo bom hvalil Božje ime in ga poveličeval z zahvaljevanjem.

31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

To bo tudi bolj ugajalo Gospodu kakor vol ali bikec, ki ima roge in kopita.

32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.

Ponižni bo to videl in bil vesel in vaše srce, ki išče Boga, bo živelo.

33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

Kajti Gospod posluša uboge in ne prezira svojih jetnikov.

34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

Naj ga hvalita nebo in zemlja, morja in vsaka stvar, ki se giblje v njih.

35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

Kajti Bog bo rešil Sion in pozidal Judova mesta, da bodo lahko tam prebivali in to imeli v posesti.

36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.

Tudi seme njegovih služabnikov bo to podedovalo in tisti, ki ljubijo njegovo ime, bodo prebivali v njih.