Salme 69

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.

Ya Mukulu wa Bayimbi. Mu ddoboozi ery’Amalanga. Zabbuli ya Dawudi. Ondokole, Ayi Katonda, kubanga amazzi gandi mu bulago.

2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

Ntubira mu bitosi nga sirina we nnywereza kigere. Ntuuse ebuziba n’amataba gansaanikira.

3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.

Ndajanye ne nkoowa, n’emimiro ginkaze. Amaaso ganzizeeko ekifu gakooye olw’okutunula enkaliriza nga nnindirira Katonda wange.

4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

Abo abankyayira obwereere bangi okusinga enviiri ez’oku mutwe gwange; abalabe bange bangi abannoonya okunzita awatali nsonga; ne mpalirizibwa mbaddizeewo ekyo kye sibbanga.

5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.

Ayi Katonda, omanyi obusirusiru bwange, n’okusobya kwange tekukukwekeddwa.

6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.

Sisaana kuswaza abo abakwesiga, Ayi Mukama, Mukama ow’Eggye. Abo abakunoonya baleme kuswazibwa ku lwange, Ayi Katonda wa Isirayiri.

7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

Ngumiikirizza okuvumwa ku lulwo, n’amaaso gange ne gajjula ensonyi.

8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.

Nfuuse nga omugwira eri baganda bange, munnaggwanga eri abaana ba mmange.

9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.

Nzijudde obuggya olw’ennyumba yo, n’abo abakuvuma bavuma nze.

10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

Bwe nkaaba ne nsiiba, ekyo nakyo ne kinvumisa.

11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.

Bwe nnyambala ebibukutu ne nfuuka eky’okuzanyisa kyabwe.

12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

Abo abatuula ku mulyango gw’ekibuga banduulira, era nfuuse luyimba lw’abatamiivu.

13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

Naye nze, Ayi Mukama, nsaba ggwe, mu kiseera eky’ekisa kyo. Olw’okwagala kwo okungi, onnyanukule, Ayi Katonda, ondokole nga bwe wasuubiza.

14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!

Onnyinyulule mu ttosi nneme okutubira; omponye abankyawa, onzigye mu mazzi amangi;

15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

amataba galeme okumbuutikira n’obuziba okunsanyaawo, n’ennyanja ereme okummira.

16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!

Onnyanukule, Ayi Mukama olw’obulungi bw’okwagala kwo; onkyukire olw’okusaasira kwo okungi.

17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!

Tokisa muddu wo maaso go; yanguwa okunziramu, kubanga ndi mu kabi.

18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!

Onsemberere onziruukirire, onnunule mu balabe bange.

19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!

Omanyi bwe nsekererwa, ne bwe nswazibwa ne bwe siteekebwamu kitiibwa, era n’abalabe bange bonna obamanyi.

20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.

Okusekererwa kunkutudde omutima era kummazeemu amaanyi. Nanoonya okusaasirwa ne kumbula, n’ow’okumpooyawooya naye nga simulaba.

21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.

Mu kifo ky’emmere bampa mususa, era bwe nalumwa ennyonta bampa nkaatu.

22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

Emmere yaabwe gye bategese okulya ebafuukire ekyambika, n’embaga zaabwe ez’ebiweebwayo zibafuukire omutego.

23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.

Amaaso gaabwe gazibe baleme okulaba, n’emigongo gyabwe gyewetenga ennaku zonna.

24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!

Bayiweeko ekiruyi kyo, obamalewo n’obusungu obw’amaanyi go obungi.

25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!

Ebifo byabwe bifuuke bifulukwa, waleme kubaawo n’omu abeera mu weema zaabwe.

26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.

Kubanga bayigganya oyo gw’ofumise, ne boogera ku bulumi bw’oyo gw’olumizza.

27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.

Bavunaane omusango kina gumu, era tobaganya kugabana ku bulokozi bwo.

28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!

Bawanduukululwe mu kitabo ky’obulamu; baleme kulabika ku lukalala lw’abatuukirivu.

29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

Ndi mu bulumi era mu nnaku; obulokozi bwo, Ayi Katonda, bunkuume.

30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.

Nnaatenderezanga erinnya lya Katonda nga nnyimba; nnaamugulumizanga n’okwebaza.

31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

Kino kinaasanyusanga Mukama okusinga okumuwa ente ennume, oba okumuwa seddume n’amayembe gaayo, n’ebigere byayo.

32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.

Abaavu banaakirabanga ne basanyuka; mmwe abanoonya Katonda omutima gwammwe ne gubeera omulamu.

33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

Kubanga Mukama awulira abo abali mu kwetaaga, era ababe ne bwe baba mu busibe, tabanyooma.

34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

Kale eggulu n’ensi bimutenderezenga awamu n’ennyanja zonna n’ebyo ebizirimu.

35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

Kubanga Katonda alirokola Sayuuni, n’ebibuga bya Yuda n’abizimba buggya, abantu ne babibeerangamu nga byabwe.

36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.

Abaana b’abaweereza be balikisikira; n’abo abaagala erinnya lya Mukama omwo mmwe banaabeeranga.