Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne”; af David.
神よねがはくは我をすくひたまへ 大水ながれきたりて我がたましひにまでおよべり
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
われ立止なきふかき泥の中にしづめり われ深水におちいるおほみづわが上をあふれすぐ
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
われ歎息によりてつかれたり わが喉はかわき わが目はわが神をまちわびておとろへぬ
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
故なくしてわれをにくむ者わがかしらの髮よりもおほく謂なくしてわが仇となり我をほろぼさんとするものの勢力つよし われ掠めざりしものをも償はせらる
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
神よなんぢはわが愚なるをしりたまふ わがもろもろの罪はなんぢにかくれざるなり
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
萬軍のヱホバ主よ ねがはくは汝をまちのぞむ者をわが故によりて辱かしめらるることなからしめたまへ イスラエルの神よねがはくはなんぢを求むる者をわが故によりて恥をおはしめらるることなからしめたまへ
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
我はなんぢのために謗をおひ恥はわが面をおほひたればなり
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
われわが兄弟には旅人のごとく わが母の子には外人のごとくなれり
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
そはなんぢの家をおもふ熱心われをくらひ汝をそしるものの謗われにおよべり
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
われ涙をながして食をたち わが霊魂をなげかすれば反てこれによりて謗をうく
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
われ麁布をころもとなししにかれらが諺語となりぬ
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
門にすわる者はわがうへをかたる われは酔狂たるものに謳ひはやされたり
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
然はあれどヱホバよわれは惠のときに汝にいのる ねがはくは神よなんぢの憐憫のおほきによりて汝のすくひの眞實をもて我にこたへたまへ
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
ねがはくは泥のなかより我をたすけいだして沈ざらしめたまへ 我をにくむものより深水よりたすけいだしたまへ
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
大水われを淹ふことなく淵われをのむことなく坑その口をわがうへに閉ることなからしめたまへ
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
ヱホバよねがはくは我にこたへたまへ なんぢの仁慈うるはしければなり なんぢの憐憫はおほしわれに歸りきたりたまへ
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
面をなんぢの僕にかくしたまふなかれ われ迫りくるしめり ねがはくは速かに我にこたへたまへ
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
わがたましひに近くよりて之をあがなひわが仇のゆゑに我をすくひたまへ
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
汝はわがうくる謗とはぢと侮辱とをしりたまへり わが敵はみな汝のみまへにあり
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
譭謗わが心をくだきぬれば我いたくわづらへり われ憐憫をあたふる者をまちたれど一人だになく慰むるものを俟たれど一人をもみざりき
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
かれら苦草をわがくひものにあたへ わが渇けるときに醋をのませたり
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
ねがはくは彼等のまへなる筵は網となり そのたのむ安逸はつひに羂となれ
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
その目をくらくして見しめず その腰をつねにふるはしめたまへ
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
願くはなんぢの忿恚をかれらのうへにそそぎ汝のいかりの猛烈をかれらに追及せたまへ
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
かれらの屋をむなしくせよ その幕屋に人をすまはするなかれ
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
かれらはなんぢが撃たまひたる者をせめ なんぢが傷けたまひたるものの痛をかたりふるればなり
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
ねがはくはれらの不義に不義をくはへてなんぢの義にあづからせ給ふなかれ
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
かれらを生命の册よりけして義きものとともに記さるることなからしめたまへ
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
斯てわれはくるしみ且うれひあり 神よねがはくはなんぢの救われを高處におかんことを
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
われ歌をもて神の名をほめたたへ 感謝をもて神をあがめまつらん
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
此はをうしまたは角と蹄とある力つよき牡牛にまさりてヱホバよろこびたまはん
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
謙遜者はこれを見てよろこべり 神をしたふ者よなんぢらの心はいくべし
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
ヱホバは乏しきものの聲をきき その俘囚をかろしめたまはざればなり
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
天地はヱホバをほめ蒼海とその中にうごくあらゆるものとはヱホバを讃まつるべし
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
神はシオンをすくひユダのもろもろの邑を建たまふべければなり かれらは其處にすみ且これをおのが有とせん
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
その僕のすゑも亦これを嗣その名をいつくしむ者その中にすまん
