Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
Jusqu'à la Fin, psaume en répons, de David. Sauves-moi, ô mon Dieu, car les flots sont entrés jusqu'à mon âme.
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Je suis enfoncé dans un abîme de fange où il n'y a point de fond; je suis plongé dans les profondeurs de la mer, et la tempête m'a submergé.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Je me suis fatigué à crier; ma voix s'est enrouée; mes yeux se sont éteints, quand j'ai mis mon espoir en Dieu.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Ceux qui me haïssent sans cause sont devenus plus nombreux que les cheveux de ma tête; mes ennemis, ceux qui me persécutent injustement, se sont fortifiés; j'ai payé ce que je n'avais point ravi.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
O Dieu, tu connais ma folie, et mes fautes ne te sont point cachées.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Seigneur, Dieu des armées, que ceux qui t'attendent ne soient point humiliés en moi; ô Dieu d'Israël, que ceux qui te cherchent ne soient point en moi confondus.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Car, pour l'amour de toi, j'ai supporté les outrages; la confusion a couvert ma face.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Je suis devenu un étranger pour mes frères, un inconnu pour les fils de ma mère.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Parce que le zèle de ta maison m'a dévoré, et que les injures de ceux qui t'outrageaient sont tombées sur moi.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Et j'ai dompté mon âme par le jeûne, et, par là, je me suis attiré des mépris.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Et j'ai pris pour vêtement un cilice, et me voilà devenu leur fable.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Les hommes assis vers la porte parlaient contre moi, et les buveurs de vin chantaient en me raillant.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Et moi dans ma prière à toi, ô Seigneur, je disais: Mon Dieu, le temps de la bienveillance est venu; écoute-moi dans la plénitude de ta miséricorde, sauve-moi par ta vérité!
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Retire-moi de la fange, afin que je n'y demeure point enfoncé; délivre- moi de mes ennemis et de la profondeur des eaux.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
Qu'un flot soulevé par la tempête ne me submerge pas; que l'abîme ne m'engloutisse point; que la pierre du puits de l'abîme ne se ferme point sur moi.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Exauce-moi, Seigneur, car ta miséricorde est bonne; jette un regard sur moi dans l'abondance de ta compassion.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
Ne détourne point ton visage de ton serviteur; je suis opprimé, exauce- moi promptement.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Considère mon âme et rachète-la; sauve-moi de mes ennemis.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Car tu connais leurs injures, et ma honte, et mon humiliation.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Tous ceux qui m'affligent sont en ta présence; mon âme s'est résignée aux opprobres et à la misère; j'ai attendu quelqu'un qui fût contristé avec moi, et nul n'est venu; j'ai cherché un consolateur, et je ne l'ai point trouvé.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
Et ils m'ont donné du fiel pour nourriture, et dans ma soif ils m'ont abreuvé de vinaigre.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Que leur table devienne pour eux un piège; qu'elle soit leur punition et leur scandale.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Que leurs yeux soient obscurcis et qu'ils ne voient plus; et que leur dos soit perpétuellement courbé.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Répands sur eux ton courroux; que le transport de ta colère les saisisse.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Que leur maison des champs soit désolée, et que nul n'habite sous leur toit.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Parce qu'ils ont persécuté celui que tu as frappé, et qu'ils ont ajouté à la douleur de mes blessures.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Impute-leur iniquité sur iniquité; qu'ils n'entrent pas en ta justice!
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Qu'ils soient effacés du livre des vivants; qu'ils ne soient point inscrits parmi les justes.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Pour moi, je suis pauvre et désolé; mais la protection de ta face m'a sauvé.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Je louerai dans mes cantiques le nom de mon Dieu; je le glorifierai en mes louanges.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Et cela plaira à Dieu, plus qu'un jeune veau montrant des ongles et des cornes.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Que les pauvres voient et se réjouissent; cherchez Dieu, et vous vivrez.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
Car le Seigneur a exaucé les indigents, et jamais n'a méprisé ceux qui sont ses captifs.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Qu'il soit loué des cieux, de la terre, de la mer, et de tous les êtres qui se meuvent en eux.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Car le Seigneur sauvera Sion, et les villes de la Judée seront édifiées, et des hommes les habiteront, et l'obtiendront pour héritage.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
Et la postérité de ses serviteurs les possédera, et ceux qui aiment son nom y auront leurs demeures.
