Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
`In Ebreu thus, To the victorie, on the roosis of Dauid. `In Jerom thus, To the ouercomer, for the sones of Dauid. God, make thou me saaf; for watris `entriden til to my soule.
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
I am set in the sliym of the depthe; and `substaunce is not. I cam in to the depthe of the see; and the tempest drenchide me.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
I traueilide criynge, my cheekis weren maad hoose; myn iyen failiden, the while Y hope in to my God.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Thei that hatiden me with out cause; weren multiplied aboue the heeris of myn heed. Myn enemyes that pursueden me vniustli weren coumfortid; Y paiede thanne tho thingis, whiche Y rauischide not.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
God, thou knowist myn vnkunnyng; and my trespassis ben not hid fro thee.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Lord, Lord of vertues; thei, that abiden thee, be not aschamed in me. God of Israel; thei, that seken thee, be not schent on me.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
For Y suffride schenschipe for thee; schame hilide my face.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
I am maad a straunger to my britheren; and a pilgryme to the sones of my modir.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
For the feruent loue of thin hous eet me; and the schenschipis of men seiynge schenschipis to thee fellen on me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
And Y hilide my soule with fastyng; and it was maad in to schenschip to me.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
And Y puttide my cloth an heire; and Y am maad to hem in to a parable.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Thei, that saten in the yate, spaken ayens me; and thei, that drunken wien, sungen of me.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
But Lord, Y dresse my preier to thee; God, Y abide the tyme of good plesaunce. Here thou me in the multitude of thi mercy; in the treuthe of thin heelthe.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Delyuer thou me fro the cley, that Y be not faste set in; delyuere thou me fro hem that haten me, and fro depthe of watris.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
The tempest of watir drenche not me, nethir the depthe swolowe me; nethir the pit make streit his mouth on me.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Lord, here thou me, for thi merci is benygne; vp the multitude of thi merciful doyngis biholde thou in to me.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
And turne not awei thi face fro thi child; for Y am in tribulacioun, here thou me swiftli.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Yyue thou tente to my soule, and delyuer thou it; for myn enemyes delyuere thou me.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Thou knowist my schenschip, and my dispysyng; and my schame.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Alle that troblen me ben in thi siyt; myn herte abood schendschipe, and wretchidnesse. And Y abood hym, that was sory togidere, and noon was; and that schulde coumforte, and Y foond not.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
And thei yauen galle in to my meete; and in my thirst thei yauen `to me drinke with vynegre.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
The boord of hem be maad bifore hem in to a snare; and in to yeldyngis, and in to sclaundir.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Her iyen be maad derk, that thei se not; and euere bouwe doun the bak of hem.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Schede out thin ire on hem; and the strong veniaunce of thin ire take hem.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
The habitacioun of hem be maad forsakun; and `noon be that dwelle in the tabernaclis of hem.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
For thei pursueden hym, whom thou hast smyte; and thei addiden on the sorewe of my woundis.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Adde thou wickidnesse on the wickidnesse of hem; and entre thei not in to thi riytwisnesse.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Be thei don awei fro the book of lyuynge men; and be thei not writun with iust men.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
I am pore and sorewful; God, thin heelthe took me vp.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
I schal herye the name of God with song; and Y schal magnefye hym in heriyng.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
And it schal plese God more than a newe calf; bryngynge forth hornes and clees.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Pore men se, and be glad; seke ye God, and youre soule schal lyue.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
For the Lord herde pore men; and dispiside not hise boundun men.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Heuenes and erthe, herye hym; the se, and alle crepynge bestis in tho, herye hym.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
For God schal make saaf Syon; and the citees of Juda schulen be bildid. And thei schulen dwelle there; and thei schulen gete it bi eritage.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
And the seed of hise seruauntis schal haue it in possessioun; and thei that louen his name, schulen dwelle ther ynne.
