Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
Kathutkung: Devit Oe Cathut, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, tui ni ka lahuen totouh na muem toe.
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Ka dung e tangdong dawk ka bo teh, kangdue nahan awm hoeh. Tui kadung, tuicapa ni na ramuknae koe ka pha.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Ka hram lawi ka tâwn toe. Ka dangka a ke toe. Ka Cathut ngaihawi laihoi ka mit a tâwn toe.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
A khuekhaw awm laipalah na kahmuhmanaw teh, ka sam hlak apap awh. Ayawmyin lah na taran awh teh, raphoe hanlah kakâcainaw teh, a thao awh. Banghai ka parawt hoeh ei, boutbout pathoe hanelah ao.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
Oe Cathut, ka pathunae heh ka panue. Ka yonnae heh ka hrawk hoeh.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Oe Jehovah, ransahu Cathut, na karingkungnaw teh kai kecu dawk kayak awh nahanh seh. Oe Isarel Cathut, nang katawngkung hah kai kecu dawk a lungpout awh nahanh seh.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Nang kecu dawk pathoenae ka kâhmo teh, kayanae ni ka minhmai a ramuk.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Ka hmaunawnghanaw thung dawk imyin lah ka o teh, manu buet touh ni na khe e thung dawk patenghai ramlouk e tami lah ka o.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Na im hanlah pouknae ni na ca teh, na kapathoenaw e lawk teh kai dawk a pha.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Rawcahai hoi ratoum hringnae dawk doeh na pathoe awh.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Buri ka khohna toteh, na panuikhai awh.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Longkha koe katahungnaw ni ka kong a dei awh teh, yamuhrinaw ni la lah na sak awh.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Hatei, kai hanelah teh ka ratoumnae heh nang koe doeh. Oe BAWIPA, ngai kaawm e tueng dawk Oe Cathut, na lungmanae apap e patetlah, na rungngangnae lawkkatang hoi ka lawk heh na thai pouh haw.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Kai hah tangdong dawk hoi na rasat haw, na bawt sak hanh. Na kahmuhmanaw kut dawk hoi thoseh, tui kadung thung hoi thoseh, na hlout sak haw.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
Tui kalen ni na muem teh, tui kadung ni na payawp hanh naseh. Tangkom kadung ni na pakhum hanh naseh.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Oe BAWIPA na thai pouh haw. Bangkongtetpawiteh, na lungpatawnae teh ahawi. Lungmanae kapap hoi kai koe lah kamlang haw.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
Na san koehoi na minhmai hrawk hanh. Bangkongtetpawiteh, runae koe ka pha toe. Karang poung lah na thai pouh haw.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Ka hringnae koe hnai nateh, na ratang haw. Ka tarannaw ao dawkvah, na rungngang haw.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Kayanae, yeiraiponae hoi na barihoehnae teh na panue. Ka taran pueng teh na hmalah koung ao.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Pathoenae ni ka lung a pout sak teh a lungpuen sak. Na kapahrenkung ka tawng teh buet touh hai ka hmawt hoeh. Lungpahawikung ka tawng teh buet touh hai ka hmawt hoeh.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
Ka rawca lah kakhat e na poe awh teh, tui kahran toteh misurtui kathut e hah na poe awh.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Ahnimae caboi teh amamouh hanelah karap lah thoseh, tangkhek lah thoseh, a kang hanelah thoseh, coung awh naseh.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
A hmu thai awh hoeh nahanlah a mitmawm naseh. A laheibaw thouk pâyaw naseh.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Na lungkhueknae hah ahnimouh lathueng awi nateh, na lungphuennae ni rekpatawt naseh.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Ahnimouh khosaknae hmuen teh kingkadi lah awm naseh, ahnimae im dawk apihai awm hanh naseh.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Bangkongtetpawiteh, na rek e hah a rektap awh teh, hmâ na ca sak e naw hah, rek a panai awh.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
ahnimae yon dawk yon rek poe nateh, na lannae dawk kâen hanh naseh.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Hringnae cauk dawk hoi raphoe lah awm awh naseh. Tamikalannaw hoi rei thut lah awm hanh naseh.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Hateiteh kai teh mathoe hoi lung ka mathout e lah ka o. Oe Cathut, na rungngangnae ni a rasangnae koe na tat naseh.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Cathut min teh la hoi ka pholen han. Lunghawilawkdeinae hoi ama teh ka tawm han.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
BAWIPA ni ki hoi khoksamen hoi kaawm e maitotan a ngai e hlak, hote hringnuen hah a ngaihnawn.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Ka kârahnoumnaw ni hetheh a hmu awh vaiteh, a lunghawi awh han. Nangmouh Cathut katawngnaw e lung teh thaonae hoi akawi han.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
Bangkongtetpawiteh, ka mathoenaw e lawk hah a thai pouh teh, thongim ka bawt e amae taminaw hah pacekpahlek hoeh.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Talai hoi kalvan ni ama teh a pholen teh, talîpui hoi a thung kaawm e pueng ni, ama teh, pholen naseh.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Cathut ni Zion a rungngang teh, Judah kho hah a kangdue sak teh, Ahnimouh ni ao awh teh a pang awh.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
A san catounnaw ni hai pang awh vaiteh, a min ka lungpataw e teh athung vah kho a sak awh han.
