Salme 69
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
David kah Tuilipai te aka mawt ham Tui loh ka hinglu te ham pha dongah Pathen aw kai n'khang lah.
2 Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
Sihnok laedil la ka buek tih tungtainah om kolla tui dung la ka pha voek dongah tuili loh kai n'yo coeng.
3 Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
Ka pang te khaw ka kohnue coeng. Ka olrhong khaw koh coeng. Ka Pathen te ka lamtawn ah ka mik kha coeng.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Lunglilungl a la ka lunguet rhoek tah ka lu dongkah sam lakah yet. A honghi mai neh kai aka biit ka thunkha rhoek loh yet uh. Ka huen pawt te ka sah.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
Ka anglat te Pathen namah loh na ming tih ka dumlai he nang taeng lamloh a thuh uh moenih.
6 Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
Ka Boeipa caempuei Yahovah, nang aka lamtawn rhoek te kai kong ah yahpok uh boel saeh. Israel Pathen nang aka tlap rhoek te kai kong ah a hmaithae uh boel saeh.
7 Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
Nang ham te kokhahnah ka phueih tih ka maelhmai he mingthae loh a dah.
8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
Ka pacaboeina rhoek taengah ka hlanglak tih ka manu ca rhoek taengah ka kholong.
9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
Na im thatlainah dongah kai n'yoop tih nang aka veet rhoek kah kokhahnah khaw kai soah tla.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
Te dongah ka hinglu kah yaehnah neh ka rhap dae kai taengah kokhahnah la pawk.
11 Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
Ka tlamhni pueinak ka bai vaengah amih ham thuidoeknah la ka om.
12 Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
Vong ka kah aka ngol rhoek loh kai taengah lolmang a taeng uh tih yu o rhoek kah rhotoeng la ka om khoeng.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
Tedae Pathen kah kolonah tue vaengah, kai loh BOEIPA nang taengah ka thangthuinah te, na sitlohnah cangpai dongah namah kah khangnah oltak neh kai nan doo.
14 Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
Tangnong khui lamkah kai n'huul lamtah m'buek sak boeh. Ka lunguet neh tui dung lamkah n'huul lah.
15 Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
Tuili tui loh kai n'yo boel saeh lamtah a laedil la kai n'yoop boel saeh. Tangrhom loh kai a ka n'khuep thil boel saeh.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
Na sitlohnah a then dongah kai n'doo lah BOEIPA. Na haidamnah cungkuem neh kai taengla ha mael lah.
17 Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
Te dongah na maelhmai te na sal taeng lamkah thuh boel mai. Ka taengah n'daengdaeh dongah a loe la kai n'doo dae.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
Ka hinglu taengla ha yoei lamtah n'tlan dae. Ka thunkha rhoek kongah kai n'lat dae.
19 Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
Namah loh kai kah kokhahnah, yahpohnah, ka mingthae neh na hmaikah kai aka daengdaeh boeih khaw na ming.
20 Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
Kokhahnah dongah ka lungbuei rhek tih ka mangoeng sut. Te dongah aka suem ham ka lamtawn dae om pawt tih, aka hloep ham khaw ka hmu pawh.
21 Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
Ka buh dongah anrhat han hlum uh tih ka tuihalh vaengkah ham a thuui n'tul uh.
22 Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
Amih kah caboei te amih mikhmuh ah pael la, rhoepnah te hlaeh la om pah saeh.
23 Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
Amih kah mik te a tueng khui lamkah hmuep saeh lamtah a cinghen khaw khun yoeyah saeh.
24 Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
Amih te na kosi lun thil lamtah na thintoek thinsa loh amih te doom saeh.
25 Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
Amih kah lumim te kho pong la om saeh lamtah a dap ah khosa hlang om boel saeh.
26 Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
Na ngawn te a hloem uh tih na rhok kah nganboh te a tae uh.
27 Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
Thaesainah te amamih kathaesainah neh a koei dongah nang kah duengnah te bawn uh boel saeh.
28 Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
Hingnah cabu khui lamkah phae lamtah hlang dueng rhoek neh hmaih daek boeh.
29 Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
Tedae kai mangdaeng thakkhoeih he, Pathen namah kah khangnah neh n'hoeptlang lah.
30 Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
Lumla a neh Pathen ming te ka thangthen vetih amah te uemonah neh ka pomsang puei ni.
31 Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
Te daengah ni BOEIPA ham vaito vaitotal ki cawn neh khomae aka rhak lakah a uemo eh.
32 Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
Kodo rhoek loh a hmuh vetih a kohoe uh ni. Pathen aka tlap rhoek, nangmih thinko ah hing van saeh.
33 De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
BOEIPA loh khodaeng rhoek te a yaak tih a thongtla rhoek khaw a hnoel moenih.
34 Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
Vaan rhoek neh diklai loh, tuitunli rhoek neh a khuiah aka yuel boeih loh BOEIPA amah te thangthen uh saeh.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
Pathen loh Zion a khang ni. Judah khopuei rhoek te a sak vaengah kho a sak vetih pahoi a pang uh ni.
36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
A sal rhoek kah a tiingan long khaw a pang uh vetih a ming aka lungnah rhoek loh a khuiah kho a sakuh.
