Salme 68

1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

Til songmeisteren; av David; ein salme, ein song. Gud reiser seg, hans fiendar vert spreidde, og dei som hatar honom, flyr for hans åsyn.

2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.

Liksom røyk driv burt, so driv du deim burt; liksom voks brånar for eld, so gjeng dei ugudlege til grunnar for Guds åsyn.

3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.

Og dei rettferdige gled seg, dei fagnar seg for Guds åsyn, dei frygdar seg med gleda.

4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.

Syng for Gud, syng lov for hans namn! Bygg veg for han som fer fram i øydemarker, Jah er namnet hans, og fegnast for hans åsyn!

5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

Far for farlause og domar for enkjor er Gud i sin heilage bustad.

6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.

Gud gjev dei einslege hus og heim, han fører fangar ut til lukka; berre dei motstridige bur i turrlende.

7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.

Gud, då du drog ut framfyre folket ditt, då du skreid fram i øydemarki (Sela)

8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)

då skalv jordi, ja, himmelen draup for Guds åsyn, Sinai der burte skalv for Guds, Israels Guds, åsyn.

9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.

Rikelegt regn let du falla, Gud, du styrkte arven din då han var utmødd.

10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.

Ditt folk sette seg ned i landet; Gud, du var god og reidde det til for armingen.

11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

Herren gjev sigersong; ein stor skare av kvinnor kjem med gledebod.

12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.

Kongar yver herar flyr, dei flyr, og ho som sit heime, deiler herfang.

13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.

Når de ligg millom felæger, er det som sylvlagde duvevengjer, og vengfjører med grøn gullglima.

14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.

Når den Allmegtige spreider kongar der, er det som det snøar på Salmon.

15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.

Eit Guds fjell er Basans fjell, eit fjell med mange kollar er Basans fjell.

16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.

Kvifor ser de skakt, de fjell med mange kollar, til det fjellet der Gud tekkjest å bu? Herren skal og bu der for alltid.

17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.

Guds vogner er tvo gonger ti tusund, tusund på tusund, Herren er imillom deim, Sinai er i heilagdomen.

18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

Du for upp i det høge, førde fangar burt, tok gåvor millom menneskje, ogso av dei tråssuge, at du kunde bu der, Herre Gud.

19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

Lova vere Herren dag etter dag! Legg dei byrd på oss, er Gud vår frelsa. (Sela)

20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)

Gud er for oss ein Gud til frelsa, og hjå Herren, Herren er det utvegar frå dauden.

21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.

Ja, Gud krasar hovudet på sine fiendar, den hærde hovudkruna på honom som ferdast i si syndeskuld.

22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.

Herren segjer: «Frå Basan tek eg deim att, eg vil taka deim att frå havsens djup,

23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,

so foten din må trakka i blod, tunga åt hundarne dine få sin lut av fiendarne.»

24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.

Dei ser di sigersferd, Gud, sigersferdi der min Gud, min konge, fer inn i heilagdomen.

25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.

Fyre gjeng songarar, etterpå harpespelarar midt imillom møyar som slær på trummor.

26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.

Lova Gud i samlingarne, lova Herren, de som er av Israels kjelda!

27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!

Der er Benjamin, den yngste, som er herre yver deim, hovdingarne av Juda - deira hop, hovdingarne av Sebulon, hovdingarne av Naftali.

28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.

Din Gud hev bode at du skal vera sterk; Gud, styrk det som du hev gjort for oss!

29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.

For ditt tempel skuld yver Jerusalem vil kongar føra gåvor til deg.

30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.

Skjell på dyret i sevet, på stuteflokken og folkekalvarne, so dei kastar seg ned for deg med sylvstykke! Han spreider folk som er huga på strid.

31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.

Velduge menner skal koma frå Egyptarland, Ætiopia skal skunda seg og retta henderne ut til Gud.

32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.

De rike på jordi, syng for Gud, syng lov for Herren! (Sela)

33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)

Han som fer fram i dei eldegamle himle-himlar! Sjå, han let si røyst høyra, ei veldug røyst.

34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.

Gjev Gud magt! Yver Israel er hans høgd, og hans magt i dei høge skyer.

35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!

Skræmeleg er du, Gud, frå dine heilagdomar; Israels Gud, han gjev folket magt og styrke. Lova vere Gud!