Salme 68
1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
In finem, Psalmus Cantici ipsi David. Exurgat Deus, et dissipentur inimici eius, et fugiant qui oderunt eum, a facie eius.
2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
Sicut deficit fumus, deficiant: sicut fluit cera a facie ignis, sic pereant peccatores a facie Dei.
3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
Et iusti epulentur, et exultent in conspectu Dei: et delectentur in lætitia.
4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
Cantate Deo, psalmum dicite nomini eius: iter facite ei, qui ascendit super occasum: Dominus nomen illi. Exultate in conspectu eius, turbabuntur a facie eius,
5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
patris orphanorum, et iudicis viduarum. Deus in loco sancto suo:
6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
Deus qui inhabitare facit unius moris in domo: Qui educit vinctos in fortitudine, similiter eos, qui exasperant, qui habitant in sepulchris.
7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
Deus cum egredereris in conspectu populi tui, cum pertransires in deserto:
8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
Terra mota est, etenim cæli distillaverunt a facie Dei Sinai, a facie Dei Israel.
9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
Pluviam voluntariam segregabis Deus hereditati tuæ: et infirmata est, tu vero perfecisti eam.
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
Animalia tua habitabunt in ea: parasti in dulcedine tua pauperi, Deus.
11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
Dominus dabit verbum evangelizantibus, virtute multa.
12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
Rex virtutum dilecti dilecti: et speciei domus dividere spolia.
13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
Si dormiatis inter medios cleros, pennæ columbæ deargentatæ, et posteriora dorsi eius in pallore auri.
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
Dum discernit cælestis reges super eam, nive dealbabuntur in Selmon:
15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
mons Dei, mons pinguis. Mons coagulatus, mons pinguis:
16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
ut quid suspicamini montes coagulatos? Mons, in quo beneplacitum est Deo habitare in eo: etenim Dominus habitabit in finem.
17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
Currus Dei decem millibus multiplex, millia lætantium: Dominus in eis in Sina in sancto.
18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
Ascendisti in altum, cepisti captivitatem: accepisti dona in hominibus: Etenim non credentes, inhabitare Dominum Deum.
19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Benedictus Dominus die quotidie: prosperum iter faciet nobis Deus salutarium nostrorum.
20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
Deus noster, Deus salvos faciendi: et Domini Domini exitus mortis.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
Verumtamen Deus confringet capita inimicorum suorum: verticem capilli perambulantium in delictis suis.
22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
Dixit Dominus: Ex Basan convertam, convertam in profundum maris:
23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
Ut intingatur pes tuus in sanguine: lingua canum tuorum ex inimicis, ab ipso.
24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
Viderunt ingressus tuos Deus, ingressus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
Prævenerunt principes coniuncti psallentibus, in medio iuvencularum tympanistriarum.
26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
In ecclesiis benedicite Deo Domino, de fontibus Israel.
27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
Ibi Beniamin adolescentulus, in mentis excessu. Principes Iuda, duces eorum: principes Zabulon, principes Nephthali.
28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
Manda Deus virtuti tuæ: confirma hoc Deus, quod operatus es in nobis.
29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
A templo tuo in Ierusalem, tibi offerent reges munera.
30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
Increpa feras arundinis, congregatio taurorum in vaccis populorum: ut excludant eos, qui probati sunt argento. Dissipa gentes, quæ bella volunt:
31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
venient legati ex Ægypto: Æthiopia præveniet manus eius Deo.
32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
Regna terræ, cantate Deo: psallite Domino: psallite Deo.
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
qui ascendit super cælum cæli, ad Orientem. Ecce dabit voci suæ vocem virtutis,
34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
date gloriam Deo super Israel, magnificentia eius, et virtus eius in nubibus.
35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
Mirabilis Deus in sanctis suis, Deus Israel ipse dabit virtutem, et fortitudinem plebi suæ, benedictus Deus.
