Salme 68
1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
To the victorie, the salm `of the song `of Dauid. God rise vp, and hise enemyes be scaterid; and thei that haten hym fle fro his face.
2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
As smoke failith, faile thei; as wax fletith fro the face of fier, so perische synneris fro the face of God.
3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
And iust men eete, and make fulli ioye in the siyt of God; and delite thei in gladnesse.
4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
Synge ye to God, seie ye salm to his name; make ye weie to hym, that stieth on the goyng doun, the Lord is name to hym. Make ye fulli ioye in his siyt, enemyes schulen be disturblid fro the face of hym,
5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
which is the fadir of fadirles and modirles children; and the iuge of widewis.
6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
God is in his hooli place; God that makith men of o wille to dwelle in the hous. Which leedith out bi strengthe hem that ben boundun; in lijk maner hem that maken scharp, that dwellen in sepulcris.
7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
God, whanne thou yedist out in the siyt of thi puple; whanne thou passidist forth in the desert.
8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
The erthe was moued, for heuenes droppiden doun fro the face of God of Synay; fro the face of God of Israel.
9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
God, thou schalt departe wilful reyn to thin eritage, and it was sijk; but thou madist it parfit.
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
Thi beestis schulen dwelle therynne; God, thou hast maad redi in thi swetnesse to the pore man.
11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
The Lord schal yyue a word; to hem that prechen the gospel with myche vertu.
12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
The kyngis of vertues ben maad loued of the derlyng; and to the fairnesse of the hous to departe spuylis.
13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
If ye slepen among the myddil of eritagis, the fetheris of the culuer ben of siluer; and the hyndrere thingis of the bak therof ben in the shynyng of gold.
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
While the king of heuene demeth kyngis theronne, thei schulen be maad whitter then snow in Selmon;
15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
the hille of God is a fat hille. The cruddid hil is a fat hil;
16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
wherto bileuen ye falsli, cruddid hillis? The hil in which it plesith wel God to dwelle ther ynne; for the Lord schal dwelle `in to the ende.
17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
The chare of God is manyfoold with ten thousynde, a thousynde of hem that ben glad; the Lord was in hem, in Syna, in the hooli.
18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
Thou stiedist an hiy, thou tokist caitiftee; thou resseyuedist yiftis among men. For whi thou tokist hem that bileueden not; for to dwelle in the Lord God.
19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Blessid be the Lord ech dai; the God of oure heelthis schal make an eesie wei to vs.
20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
Oure God is God to make men saaf; and outgoyng fro deeth is of the Lord God.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
Netheles God schal breke the heedis of hise enemyes; the cop of the heere of hem that goen in her trespassis.
22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
The Lord seide, Y schal turne fro Basan; Y schal turne in to the depthe of the see.
23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
That thi foot be deppid in blood; the tunge of thi doggis be dippid in blood of the enemyes of hym.
24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
God, thei sien thi goyngis yn; the goyngis yn of my God, of my king, which is in the hooli.
25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
Prynces ioyned with syngeris camen bifore; in the myddil of yonge dameselis syngynge in tympans.
26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
In chirchis blesse ye God; blesse ye the Lord fro the wellis of Israel.
27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
There Beniamyn, a yonge man; in the rauyschyng of mynde. The princis of Juda weren the duykis of hem; the princis of Zabulon, the princis of Neptalym.
28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
God, comaunde thou to thi vertu; God, conferme thou this thing, which thou hast wrouyt in vs.
29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
Fro thi temple, which is in Jerusalem; kyngis schulen offre yiftis to thee.
30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
Blame thou the wielde beestis of the reheed, the gaderyng togidere of bolis is among the kien of puplis; that thei exclude hem that ben preuyd bi siluer. Distrie thou folkis that wolen batels,
31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
legatis schulen come fro Egipt; Ethiopie schal come bifore the hondis therof to God.
32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
Rewmes of the erthe, synge ye to God; seie ye salm to the Lord.
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
Singe ye to God; that stiede on the heuene of heuene at the eest. Lo! he schal yyue to his vois the vois of vertu, yyue ye glorie to God on Israel;
34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
his greet doyng and his vertu is in the cloudis.
35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
God is wondirful in hise seyntis; God of Israel, he schal yyue vertu, and strengthe to his puple; blessid be God.
