< Salme 68 >
1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
To the chief Musician. Of David. A Psalm: a Song. Let God arise, let his enemies be scattered, and let them that hate him flee before him.
2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
As smoke is driven, thou wilt drive them away; as wax melteth before the fire, the wicked shall perish at the presence of God.
3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
But the righteous shall rejoice: they shall exult before God and be glad with joy.
4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
Sing unto God, sing forth his name; cast up a way for him that rideth in the deserts: his name is Jah; and rejoice before him.
5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
A father of the fatherless, and a judge of the widows, is God in his holy habitation.
6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
God maketh the solitary into families; those that were bound he bringeth out into prosperity: but the rebellious dwell in a parched [land].
7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
O God, when thou wentest forth before thy people, when thou didst march through the wilderness (Selah)
8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
The earth trembled, the heavens also dropped at the presence of God, yon Sinai, at the presence of God, the God of Israel.
9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
Thou, O God, didst pour a plentiful rain upon thine inheritance, and when it was weary thou strengthenedst it.
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
Thy flock hath dwelt therein: thou hast prepared in thy goodness, for the afflicted, O God!
11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
The Lord gives the word: great the host of the publishers.
12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
Kings of armies flee; they flee, and she that tarrieth at home divideth the spoil.
13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
Though ye have lain among the sheepfolds, [ye shall be as] wings of a dove covered with silver, and her feathers with green gold.
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
When the Almighty scattered kings in it, it became snow-white as Zalmon.
15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
[As] mount Bashan is the mount of God, a many-peaked mountain, [as] mount Bashan.
16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
Why do ye look with envy, ye many-peaked mountains, upon the mount that God hath desired for his abode? yea, Jehovah will dwell [there] for ever.
17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
The chariots of God are twenty thousand, thousands upon thousands; the Lord is among them: it is a Sinai in holiness.
18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
Thou hast ascended on high, thou hast led captivity captive: thou hast received gifts in Man, and even [for] the rebellious, for the dwelling [there] of Jah Elohim.
19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Blessed be the Lord: day by day doth he load us [with good], the God who is our salvation. (Selah)
20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
Our God is the God of salvation; and with Jehovah, the Lord, are the goings forth [even] from death.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
Verily God will smite the head of his enemies, the hairy scalp of him that goeth on still in his trespasses.
22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
The Lord said, I will bring again from Bashan, I will bring [them] again from the depth of the sea;
23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
That thou mayest dip thy foot in blood: the tongue of thy dogs has its portion from enemies.
24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
They have seen thy goings, O God, the goings of my God, my King, in the sanctuary.
25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
The singers went before, the players on stringed instruments after, in the midst of maidens playing on tabrets.
26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
In the congregations bless ye God, the Lord, — [ye] from the fountain of Israel.
27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
There is little Benjamin, their ruler; the princes of Judah, their company; the princes of Zebulun, the princes of Naphtali.
28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
Thy God hath commanded thy strength: strengthen, O God, that which thou hast wrought for us.
29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
Because of thy temple at Jerusalem shall kings bring presents unto thee.
30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
Rebuke the beast of the reeds, the assembly of the strong, with the calves of the peoples: [every one] submitteth himself with pieces of silver. Scatter the peoples that delight in war.
31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
Great ones shall come out of Egypt; Ethiopia shall quickly stretch out her hands unto God.
32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
Ye kingdoms of the earth, sing unto God; sing psalms of the Lord, (Selah)
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
Of him that rideth upon the heavens, the heavens which are of old: lo, he uttereth his voice, a mighty voice.
34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
Ascribe ye strength unto God: his excellency is over Israel, and his strength is in the clouds.
35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
Terrible art thou, O God, out of thy sanctuaries, — the God of Israel! He it is that giveth strength and might unto the people. Blessed be God!