< Salme 68 >

1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
(Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,
8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
"Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."
15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."
24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
"Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

< Salme 68 >