Salme 68
1 Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma. Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!
2 Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!
3 Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.
4 Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!
5 Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.
6 Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.
7 Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,
8 Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.
9 Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.
10 En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.
11 Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:
12 Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.
13 Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:
14 Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.
15 Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
Božanska je gora gora bašanska vrletna.
16 Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!
17 Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!
18 Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.
19 Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.
20 Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.
22 Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
Reče Gospodin: “Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,
23 Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana.”
24 paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:
25 Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.
26 Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
“U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!”
27 Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.
28 Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas
29 Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!
30 Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!
31 Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!
32 Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,
33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:
34 ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
“Priznajte silu Božju!” Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima (sila) njegova!
35 Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!
Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog!
