Salme 67

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.

Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Miʼa ribuutiin. Faarfannaa. Waaqni garaa nuuf laafu; nu haa eebbisus; fuula isaas nurratti haa ibsu;

2 Gud være os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse for os (Sela)

kunis akka karaan kee lafa irratti, fayyisuun kee immoo saboota hundumaa biratti beekamuuf.

3 at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!

Yaa Waaqayyo, saboonni si haa jajatan; saboonni hundii si haa jajatan.

4 Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

Ati waan qajeelummaadhaan namoota bulchituuf, saboota lafa irraas waan geggeessituuf, saboonni haa gammadanis; ililchaniis haa faarfatan.

5 Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. (Sela)

Yaa Waaqayyo, saboonni si haa jajatan; saboonni hundii si haa jajatan.

6 Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

Lafti midhaan kenniteerti; Waaqayyo Waaqni keenyas nu eebbiseera.

7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.

Waaqni nu eebbiseera; handaarri lafaa hundi isa haa sodaatu.