Salme 67

1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.

In finem, in hymnis. Psalmus cantici David. [Deus misereatur nostri, et benedicat nobis; illuminet vultum suum super nos, et misereatur nostri:

2 Gud være os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse for os (Sela)

ut cognoscamus in terra viam tuam, in omnibus gentibus salutare tuum.

3 at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!

Confiteantur tibi populi, Deus: confiteantur tibi populi omnes.

4 Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

Lætentur et exsultent gentes, quoniam judicas populos in æquitate, et gentes in terra dirigis.

5 Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. (Sela)

Confiteantur tibi populi, Deus: confiteantur tibi populi omnes.

6 Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

Terra dedit fructum suum: benedicat nos Deus, Deus noster!

7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.

Benedicat nos Deus, et metuant eum omnes fines terræ.]