Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

Ki te tino kaiwhakatangi. He himene, he waiata. Hamama, e te whenua katoa, ki te Atua:

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Himenetia te kororia o tona ingoa, kia whai kororia te whakamoemiti ki a ia.

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Mea atu ki te Atua, Ano te wehi o au mahi! Ma te nui o tou kaha e ngohengohe ai ou hoariri ki a koe.

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

E koropiko katoa te whenua ki a koe; ka himene ki a koe; ka himene ratou ki tou ingoa. (Hera)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Haere mai kia kite i nga mahi a te Atua: mataku rawa tana mahi ki nga tama a te tangata.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Nana i mea te moana hei tuawhenua: haere a waewae ana ratou ra roto i te awa; hari ana matou ki a ia i reira.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Ko tona kawanatanga tuturu tonu i runga i tona kaha; e titiro ana ona kanohi ki nga tauiwi; kei whakakake te hunga tutu. (Hera)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Whakapaingia to tatou Atua, e nga iwi; kia rangona te reo whakamoemiti ki a ia.

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Nana nei hoki i mau ai to tatou wairua ki te ora, kahore hoki e tukua e ia o tatou waewae kia nekehia.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Kua whakamatauria hoki matou e koe, e te Atua: whakarewaia ana matou e koe, ano he hiriwa e whakarewaia ana.

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Kua kawea nei matou e koe ki roto ki te kupenga: whakapikaua ana e koe te mea whakamamae ki o matou hope.

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

I meinga ano e koe o matou upoko kia ekengia hoihotia e te tangata; i ra roto matou i te kapura, i te wai: heoi whakaputaina mai ana matou e koe ki te wahi momona.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

Ka tomo ahau me nga tahunga tinana ki tou whare; ka whakamana ahau i aku kupu taurangi ki a koe,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Era i puaki i oku ngutu, i korerotia e toku mangai i ahau e pouri ana.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Ka whakaekea e ahau mau nga mea momona hei tahunga tinana, ngatahi ano me te mea kakara o nga hipi toa; ka tukua e ahau he puru, he koati. (Hera)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Haere mai, whakarongo, e koutou katoa e wehi ana ki te Atua, a maku e whakapuaki tana i mea ai ki toku wairua.

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

I tangi toku mangai ki a ia: i whakanuia ano ia e toku arero.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Ki te whakaaroa e toku ngakau te he, e kore te Ariki e whakarongo mai.

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

Nei ra he pono kua whakarongo te Atua, kua tahuri ia ki toku reo inoi.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Kia whakapaingia te Atua, kihai nei i whakapeau ke i taku inoi, i tana atawhai hoki ki ahau.