< Salme 66 >
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
Kaksakin God ke pusren engan lulap, kowos mwet faclu nufon!
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Onkakin Ine wolana lal, Akfulatyal ke pusren kaksak wolana!
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Kowos in fahk nu sin God, “Fuka lupan wolana lun ma kom oru! Ku lom arulana yohk, Oru mwet lokoalok lom elos sangeng ac putati ye motom.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
Mwet nukewa fin faclu elos alu nu sum; Elos on kaksakin kom, Ac yuk on in kaksak nu ke Inem.”
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Fahsru ac liye ma su God El orala, Orekma wolana lal inmasrlon mwet uh.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
El ekulla meoa nu ke facl pao. Mwet matu lasr elos tuh fahsr sasla infacl uh ke nialos. Kut arulana engan ingo ke sripen ma El oru uh.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
El leum ma pahtpat ke ku lal, Mutal ngeta liye mutunfacl uh. Lela in wangin mwet tuyak lainul.
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Kaksakin God lasr, kowos mutanfahl nukewa; Lela in lohngyuk pusren kaksak lowos.
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
El karingin moul lasr Ac tia lela kut in ikori.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
O God, kom srike kut — Oana ke silver ac liklikiyuki ke e, Ouinge kom srike kut.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Kom lela tuh kut in putatyang nu in kwasrip Ac filiya ma toasr finpisasr.
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
Kom lela tuh mwet lokoalok lasr in longkuti; Kut fahsr sasla in e ac in sronot, A inge kom sifil uskutme nu in sie acn misla.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
Nga ac fah tuku nu in lohm sum wi mwe kisa firir; Nga ac fah sot nu sum ma nga wulela kac.
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
Nga ac fah asot nu sum ma nga tuh fahk mu nga ac oru Ke pacl nga tuh muta in ongoiya.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
Nga ac fah sang sheep tuh in mwe kisa firir fin loang lom; Nga ac fah kisakin cow mukul ac nani Ac kulasr kac fah sowak nu lucng.
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Fahsru ac lohng, kowos nukewa su sunakin God, Ac nga ac fah fahk nu suwos ma El oru nu sik.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
Nga pang in suk kasru sel, Ac nga kaksakunul ke on.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
Nga funu pilesru in fahkak ma koluk luk nu sel, Leum El lukun tia lohngyu.
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
Tuh pwayena lah God El lohngyu; El lohng pre luk.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Nga kaksakin God, Mweyen El tia pilesru pre luk, Ku sruokya lungse kawil lal likiyu.