Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
全地よ神にむかひて歓びよばはれ
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
その名の榮光をうたへその頌美をさかえしめよ
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
かみに告まつれ 汝のもろもろの功用はおそるべきかな大なる力によりてなんぢの仇はなんぢに畏れしたがひ
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
全地はなんぢを拝みてうたひ名をほめうたはんと (セラ)
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
來りて神のみわざをみよ 人の子輩にむかひて作たまふことはおそるべきかな
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
神はうみをかへて乾ける地となしたまへり ひとびと歩行にて河をわたりき その處にてわれらは神をよろこべり
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
神はその大能をもてとこしへに統治め その目は諸國をみたまふ そむく者みづからを崇むべからず (セラ)
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
もろもろの民よ われらの神をほめまつれ神をほめたたふる聲をきこえしめよ
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
神はわれらの霊魂をながらへしめ われらの足のうごかさるることをゆるしたまはず
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
神よなんぢはわれらを試みて白銀をねるごとくにわれらを錬たまひたればなり
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
汝われらを網にひきいれ われらの腰におもき荷をおき
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
人々をわれらの首のうへに騎こえしめたまひき われらは火のなか水のなかをすぎゆけり されど汝その中よりわれらをひきいたし豊盛なる處にいたらしめたまへり
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
われ燔祭をもてなんぢの家にゆかん 迫りくるしみたるときにわが口唇のいひいでわが口ののべし誓をなんぢに償はん
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
われ燔祭をもてなんぢの家にゆかん 迫りくるしみたるときにわが口唇のいひいでわが口ののべし誓をなんぢに償はん
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
われ肥たるものを燔祭とし牡羊を馨香として汝にささげ牡牛と牡山羊とをそなへまつらん (セラ)
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
神をおそるる人よ みな來りてきけ われ神のわがたましひのために作たまへることをのべん
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
われわが口をもて神によばはり また舌をもてあがむ
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
然るにわが心にしれる不義あらば主はわれにききたまふまじ
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
されどまことに神はききたまへり聖意をわがいのりの聲にとめたまへり
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
神はほむべきかな わが祈をしりぞけず その憐憫をわれよりとりのぞきたまはざりき
