Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

Es juble zu Gott die ganze Erde.

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Singt Psalmen der Herrlichkeit Seines Namens, machet Sein Lob zur Herrlichkeit.

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Sprechet zu Gott: Wie furchtbar sind Deine Taten! Dir huldigen Deine Feinde ob Deiner vielen Stärke.

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

Alles Land bete Dich an, und singe Dir Psalmen, Deinem Namen singen sie Psalmen! (Selah)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Kommet her und sehet die Werke Gottes! Furchtbar ist Sein Tun an den Söhnen des Menschen.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Das Meer hat Er ins Trockene verwandelt; zu Fuß zogen sie hinüber durch den Fluß. Da sind wir fröhlich in Ihm.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Ewiglich herrscht Er in Seiner Macht. Sein Auge erspäht die Völkerschaften. Nicht mögen die Aufrührer sich erhöhen. (Selah)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Segnet unseren Gott, ihr Völker, und laßt hören die Stimme Seines Lobes.

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Der unsere Seele setzt unter die Lebendigen, und unseren Fuß nicht wanken läßt.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Denn Du hast uns geprüft, Gott, uns geläutert, wie man Silber läutert.

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Ins Garn hast Du uns gebracht, hast Trübsal gelegt auf unsere Lenden.

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Du ließest den Menschen reiten über unser Haupt, wir kamen ins Feuer und ins Wasser; doch hast Du uns herausgeführt ins Weite.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

Ich will mit Brandopfern in Dein Haus kommen, will meine Gelübde Dir bezahlen,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Was meine Lippen ausgesprochen, und mein Mund geredet hat in meiner Drangsal.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Ich will Dir markige Brandopfer aufopfern, mit der Widder Räuchwerk, will Rinder Dir samt Böcken darbringen. (Selah)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Kommt, höret alle, die ihr Gott fürchtet, und ich erzähle euch, was Er an meiner Seele getan hat.

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Mit meinem Munde rief ich zu Ihm, und Erhöhung ist unter meiner Zunge.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Hätte auf Unrecht ich gesehen in meinem Herzen, nicht hätte der Herr gehört.

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

Allein Gott hörte, Er horchte auf meines Gebetes Stimme.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Gesegnet sei Gott, Der mein Gebet nicht wegnahm, noch Seine Barmherzigkeit von mir.