Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

Dem Sangmeister. Ein Lied. Ein Psalm. / Jauchzt Elohim, alle Lande,

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Besingt seines Namens Ehre, / Preiset ihn herrlich!

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Sprecht zu Elohim: "Wie hehr sind deine Werke! / Ob deiner großen Macht schmeicheln dir deine Feinde.

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

Alle Welt muß dir sich beugen und lobsingen, / Lobsingen deinem Namen!" (Sela)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Kommt, schauet die Taten Elohims! / Hehr waltet er unter den Menschenkindern.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

Er wandelte Meer in trocknes Land, / Daß man den Strom zu Fuß durchzog. / Drum wollen wir uns sein freun.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Ewig herrscht er in seiner Macht. / Seine Augen schauen die Völker an: / Die Empörer dürfen sich nicht erheben. (Sela)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Preiset, ihr Völker, unsern Gott, / Laßt laut sein Lob erschallen!

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Er hat uns am Leben erhalten / Und unsern Fuß nicht wanken lassen.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

Denn du hast uns geprüft, Elohim, / Hast uns wie Silber geläutert:

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Du hast uns ins Gefängnis geführt, / Auf unsre Lenden Last gelegt.

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Du hast uns Menschen zu Herren gesetzt; / Wir sind in Feuer und Wasser geraten — / Aber du hast uns hinausgeführt, / Daß wir reiche Fülle genießen.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

Drum komm ich mit Brandopfern in dein Haus, / Will dir meine Gelübde bezahlen,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Die meine Lippen kundgetan, / Die mein Mund geredet in meiner Not.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Als Brandopfer bring ich dir feiste Schafe / Zugleich mit der Widder Opferrauch, / Ich opfre Rinder samt Böcken. (Sela)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Kommt her, hört zu, ihr Gottesfürchtigen alle! / Erzählen will ich, was er mir getan.

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Zu ihm rief ich mit meinem Munde — / Und Lobpreis war auf meiner Zunge.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

Hegte ich Böses in meinem Herzen, / Adonái würde nicht hören.

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

Aber Elohim hat mich erhört, / Er hat gemerkt auf mein lautes Flehn.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Gepriesen sei Elohim! Er hat mein Gebet nicht abgewiesen, / Seine Gnade mir nicht entzogen.