Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
Au chef des chantres. Cantique. Psaume. Que toute la terre acclame Dieu!
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Chantez la gloire de son nom, faites de ses louanges un tribut d’honneur.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Dites à Dieu: "Que tes œuvres sont prodigieuses! A cause de ta toute-puissance tes ennemis rampent devant toi;
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
la terre entière se prosterne à tes pieds, entonne tes louanges, célèbre ton nom." (Sélah)
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Venez et contemplez les hauts faits de Dieu! Merveilleuse est son action sur les fils de l’homme.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
Il change la mer en terre ferme, à travers le fleuve on marche à pied sec; dès lors nous mîmes notre joie en lui.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
Il règne éternellement dans sa force, ses regards observent les nations: que les rebelles ne portent pas le front haut! (Sélah)
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Nations, bénissez notre Dieu, faites retentir le bruit de ses louanges!
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Il nous a gratifiés de la vie, et n’a pas laissé nos pieds chanceler.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
Car tu nous as éprouvés, ô notre Dieu, jetés au creuset comme on fait de l’argent.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Tu nous avais amenés dans un filet, tu avais chargé nos reins d’un pesant fardeau,
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
courbé notre tête sous le joug des gens. Nous avions passé par le feu et par l’eau; mais tu nous as remis dans l’abondance.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
Je me présenterai dans ta maison avec des holocaustes, pour m’acquitter envers toi de tous mes vœux,
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
que mes lèvres ont exprimés, qu’au cours de ma détresse ma bouche a formulés.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
Je t’offrirai des brebis grasses comme holocaustes, avec la fumée des béliers; j’immolerai des taureaux ainsi que des boucs. (Sélah)
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Venez et écoutez: Je veux raconter, ô vous tous qui craignez Dieu, ce qu’il a fait en ma faveur!
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
A pleine bouche je l’avais invoqué, il se trouvait exalté par mes lèvres.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
Si, dans mon cœur, j’avais eu en vue l’iniquité, Dieu ne m’eût pas entendu.
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
Eh bien! Dieu a entendu; il a été attentif aux accents de ma prière.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Loué soit Dieu qui n’a pas repoussé ma prière, et ne m’a pas retiré sa grâce!
