Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
To the chief Musician, A Song [or] Psalm. Make a joyful noise to God, all ye lands:
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Sing forth the honor of his name: make his praise glorious.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Say to God, How terrible [art thou in] thy works! through the greatness of thy power shall thy enemies submit themselves to thee.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
All the earth shall worship thee, and shall sing to thee; they shall sing [to] thy name. (Selah)
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Come and see the works of God: [he is] terrible [in his] doing towards the children of men.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
He turned the sea into dry [land]: they went through the flood on foot: there we rejoiced in him.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
He ruleth by his power for ever; his eyes behold the nations: let not the rebellious exalt themselves. (Selah)
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
O bless our God, ye people, and make the voice of his praise to be heard:
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Who holdeth our soul in life, and suffereth not our feet to be moved.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
For thou, O God, hast proved us: thou hast tried us, as silver is tried.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Thou hast brought us into the net; thou hast laid affliction upon our loins.
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
Thou hast caused men to ride over our heads; we went through fire and through water: but thou broughtest us out into a wealthy [place].
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
I will go into thy house with burnt-offerings: I will pay thee my vows,
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
Which my lips have uttered, and my mouth hath spoken, when I was in trouble.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
I will offer to thee burnt-sacrifices of fatlings, with the incense of rams; I will offer bullocks with goats. (Selah)
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Come [and] hear, all ye that fear God, and I will declare what he hath done for my soul.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
I cried to him with my mouth, and he was extolled with my tongue.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
If I regard iniquity in my heart, the LORD will not hear [me]:
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
[But] verily God hath heard [me]; he hath attended to the voice of my prayer.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Blessed [be] God, who hath not turned away my prayer, nor his mercy from me.
