Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

To the Chief Musician. A Melodious Song. Make a joyful noise unto God, all the earth;

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Praise ye in song the glory of his Name, Celebrate the glory of his praise:

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Say unto God—How fearful in thy doings, Through the abounding of thy power, shall thy foes come cringing unto thee;

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

All the earth, shall bow themselves down to thee, And sing praises unto thee, Shall praise in song thy Name. (Selah)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Come and see the doings of God, —Fearful in deed toward the sons of men:

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

He turned the sea into dry land, Through the stream, crossed they over on foot, There did we rejoice in him:

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

Who ruleth, in his might, unto times age abiding, His eyes, over the nations, keep watch, The rebellious, let them not exalt themselves. (Selah)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Bless our God, O ye peoples, And cause to be heard, the sound of his praise; —

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Who hath set our soul among the living, And hath not suffered, our foot, to slip.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

For thou didst prove us, O God, Thou didst refine us, according to the refining of silver:

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Thou didst bring us into the hunter’s net, Thou didst lay a load upon our loins;

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Thou didst let men ride at our head; We went into fire and into water, But thou didst bring us forth into freedom.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

I will enter thy house with ascending-sacrifices, I will pay unto thee my vows,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Which my lips uttered, And my mouth spake, in my distress.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

Ascending-sacrifices of fatlings, will I cause to ascend unto thee, With the perfume of rams, I will offer bulls, with he-goats. (Selah)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Come! hearken—that I may recount, all ye reverers of God, What he hath done for my soul: —

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

Unto him—with my mouth, did I cry, And high praise was under my tongue.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

If, iniquity, I had cared for in my heart, My Lord, had not heard me!

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

But in truth, God hath heard, He hath attended to the voice of my prayer.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Blessed be God, Who hath not turned away my prayer, Nor his own lovingkindness from me.