Salme 66
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
Make a joyful noise unto God, all ye lands:
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Sing forth the honour of his name: make his praise glorious.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Say unto God, How terrible art thou in thy works! through the greatness of thy power shall thine enemies submit themselves unto thee.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
All the earth shall worship thee, and shall sing unto thee; they shall sing to thy name. (Selah)
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Come and see the works of God: he is terrible in his doing toward the children of men.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
He turned the sea into dry land: they went through the flood on foot: there did we rejoice in him.
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
He ruleth by his power for ever; his eyes behold the nations: let not the rebellious exalt themselves. (Selah)
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
O bless our God, ye people, and make the voice of his praise to be heard:
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Which holdeth our soul in life, and suffereth not our feet to be moved.
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
For thou, O God, hast proved us: thou hast tried us, as silver is tried.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Thou broughtest us into the net; thou laidst affliction upon our loins.
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
Thou hast caused men to ride over our heads; we went through fire and through water: but thou broughtest us out into a place of abundance.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
I will go into thy house with burnt offerings: I will pay thee my vows,
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
Which my lips have uttered, and my mouth hath spoken, when I was in trouble.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
I will offer unto thee burnt sacrifices of fatlings, with the incense of rams; I will offer bullocks with goats. (Selah)
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Come and hear, all ye that fear God, and I will declare what he hath done for my soul.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
I cried unto him with my mouth, and he was extolled with my tongue.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
If I regard iniquity in my heart, the Lord will not hear me:
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
But verily God hath heard me; he hath attended to the voice of my prayer.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Blessed be God, which hath not turned away my prayer, nor his mercy from me.
