< Salme 66 >
1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
For the Leader. A Song, a Psalm. Shout unto God, all the earth;
2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
Sing praises unto the glory of His name; make His praise glorious.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
Say unto God: 'How tremendous is Thy work! Through the greatness of Thy power shall Thine enemies dwindle away before Thee.
4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
All the earth shall worship Thee, and shall sing praises unto Thee; they shall sing praises to Thy name.' (Selah)
5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
Come, and see the works of God; He is terrible in His doing toward the children of men.
6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
He turned the sea into dry land; they went through the river on foot; there let us rejoice in Him!
7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
Who ruleth by His might for ever; His eyes keep watch upon the nations; let not the rebellious exalt themselves. (Selah)
8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
Bless our God, ye peoples, and make the voice of His praise to be heard;
9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
Who hath set our soul in life, and suffered not our foot to be moved,
10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
For Thou, O God, hast tried us; Thou hast refined us, as silver is refined.
11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
Thou didst bring us into the hold; Thou didst lay constraint upon our loins.
12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
Thou hast caused men to ride over our heads; we went through fire and through water; but Thou didst bring us out unto abundance.
13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
I will come into Thy house with burnt-offerings, I will perform unto Thee my vows,
14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
Which my lips have uttered, and my mouth hath spoken, when I was in distress.
15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
I will offer unto Thee burnt-offerings of fatlings, with the sweet smoke of rams; I will offer bullocks with goats. (Selah)
16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
Come, and hearken, all ye that fear God, and I will declare what He hath done for my soul.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
I cried unto Him with my mouth, and He was extolled with my tongue.
18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
If I had regarded iniquity in my heart, the Lord would not hear;
19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
But verily God hath heard; He hath attended to the voice of my prayer.
20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
Blessed be God, who hath not turned away my prayer, nor His mercy from me.