Salme 66

1 Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

To him that excelleth. A song or Psalme. Rejoice in God, all ye inhabitants of the earth.

2 Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

Sing forth the glory of his name: make his praise glorious.

3 Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

Say vnto God, Howe terrible art thou in thy workes! through the greatnesse of thy power shall thine enemies be in subiection vnto thee.

4 Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

All the worlde shall worship thee, and sing vnto thee, euen sing of thy Name. (Selah)

5 Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

Come and beholde the workes of God: he is terrible in his doing towarde the sonnes of men.

6 Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

He hath turned the Sea into drie land: they passe through the riuer on foote: there did we reioyce in him.

7 Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

He ruleth the worlde with his power: his eyes beholde the nations: the rebellious shall not exalt them selues. (Selah)

8 I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

Prayse our God, ye people, and make the voyce of his prayse to be heard.

9 Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

Which holdeth our soules in life, and suffereth not our feete to slippe.

10 Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

For thou, O God, hast proued vs, thou hast tryed vs as siluer is tryed.

11 Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

Thou hast brought vs into the snare, and layed a strait chaine vpon our loynes.

12 Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

Thou hast caused men to ryde ouer our heads: we went into fire and into water, but thou broughtest vs out into a welthie place.

13 Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

I will go into thine House with burnt offrings, and will pay thee my vowes,

14 dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

Which my lippes haue promised, and my mouth hath spoken in mine affliction.

15 Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

I will offer vnto thee the burnt offerings of fat rammes with incense: I will prepare bullocks and goates. (Selah)

16 Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

Come and hearken, all ye that feare God, and I will tell you what he hath done to my soule.

17 Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

I called vnto him with my mouth, and he was exalted with my tongue.

18 Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

If I regard wickednesse in mine heart, the Lord will not heare me.

19 Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

But God hath heard me, and considered the voyce of my prayer.

20 Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

Praysed be God, which hath not put backe my prayer, nor his mercie from me.